skip to Main Content

Behandling af hedeture – 7 gode bud på alternativ behandling

Behandling Af Hedeture – 7 Gode Bud På Alternativ Behandling

Oplever du, at din livskvalitet er blevet  voldsomt forringet under overgangsalderen på grund af hedeture?

Er du i tvivl om du skal sige ja til din læges tilbud om medicinsk hormonbehandling?

Eller måske har du allerede taget en beslutning om at fravælge hormonpræparater og overvejer i stedet alternativ behandling af hedeture? 

Her får du 7 gode bud på alternativ behandling af hedeture.

Alternativ behandling af hedeture

Mange kvinder er i tvivl, om de skal sige ja til lægens tilbud om medicinsk hormonbehandling, eller om de skal finde andre veje for at komme af med de ubehagelige gener. En mulighederne er alternativ behandling af hedeture. Der findes mange gode bud, og måske skal du prøve dig lidt frem, før du finder den behandling, som virker bedst for dig.

Find en god alternativ behandler

Jeg vil anbefale, at du finder en god alternativ behandler, som kan vejlede dig med hensyn til vitaminer, mineraler, øvrige kosttilskud og naturlægemidler. En behandler vil tage udgangspunkt i din situation og give dig en behandling, der passer netop til dig. Samtidig vil du kunne blive vejledt i, hvilke forholdsregler du skal tage, når du indtager kosttilskud. Det kan for eksempel have stor betydning, hvilke kosttilskud du spiser samtidig, og om du får andet traditionelt medicin. Husk altid at oplyse din behandler om, du får anden medicin. Samtidig skal du også altid huske at informere din læge om, hvilke kosttilskud du indtager, hvis du skal under behandling med anden medicin.

7 gode bud på alternativ behandling af hedeture

1. Akupunktur

Akupunktur arbejder med at genoprette kroppens ubalancer. Derfor har den god effekt på mange af de gener, som følge med overgangsalderen – og dermed også som alternativ behandling af hedeture.

2. Zoneterapi

Zoneterapi kan ligesom akupunktur rette op på kroppens ubalancer og være medvirkende til at dine hedeture formindskes.

3. Vejrtrækningsøvelser

At trække vejret dybt ned i maven kan gøre en stor forskel. Ikke blot får kroppen og dens organer, den ilt som den har brug for, men vejrtrækningen kan også virke beroligende og opløftende på humøret.

4. Yoga

De mange øvelser i yoga virker dybt inde i kroppens organer. Desuden virker vejrtrækningsøvelserne udrensende, beroligende og skaber harmoni.

5. Massage og fysioterapi

Det kan virke lindrende på ømme led og muskler at få massage eller gå til en fysioterapeut. Det virker afslappende og kan derfor have en effekt på dine hedeture.

6. Homøopati

Mange kvinder oplever en lindring af deres symptomer, når de indtager homøopatisk medicin. Du kan købe den i en helskostbutik eller på internettet

7. Bachs blomstermedicin

Bachs dråber hjælper til at afbalancere det følelsesmæssige og mentale, som kan være noget udfordret, når du er i overgangsalderen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top