skip to Main Content

Indkaldelse til mammografi – What me?!??!

Indkaldelse Til Mammografi – What Me?!??!

Da jeg blev 50, begyndte jeg at få breve fra det offentlige, som jeg aldrig havde fået før.

Jo, jeg havde da godt nok været vant til jævnligt gennem de sidste 10 år at få en invitation til undersøgelse om livmoderkræft.

Men nu da jeg gik ind i et nyt årti, fik jeg også pludselig en indkaldelse til mammografi. Endda med en allerede fastsat tid. Det vil sige, det var ikke en invitation, men i stedet en indkaldelse til mammografi. Det blev altså forventet, at jeg dukkede op, helt uden at jeg egentlig var blevet spurgt. Det pirkede lidt ved min hang til civil ulydighed.

Kort tid inden indkaldelsen til mammografi havde jeg også fået en lille pakke med et rør. Et rør, hvor jeg kunne putte lidt fæces i og sende retur og deltage i en undersøgelse for tarmkræft. Lige der begyndte jeg ikke blot at føle mig lidt ældre, end normalt, men også at føle mig meget udsat for at blive syg. Og ikke nok med det; Næsten samtidig begyndte Facebook at sende mig reklamer for Tena! De havde også fundet ud af, at jeg var blevet 50. “Ej, nu må de stoppe!”tænkte jeg. Lige der, synes jeg ikke, det var så sjovt at være blevet 50. Ellers havde jeg ikke haft de store problemer med min runde fødselsdag.

Indkaldelse til mammografi – Er det ikke kun noget gamle kvinder får?

Selvfølgelig have jeg hørt om at kvinder på 50 ville få en indkaldelse til mammografi. Jeg havde bare ikke lige forbundet det med mig selv. Det var jo for nogle “gamle” kvinder, og det var jo langt ude i fremtiden for mig, som kun var sidst i 40’erne!

Det er sjovt, som vi opfatter alder. Det er i hvert fald noget, der konstant ændre sig. Tidligere var 50 halvgammelt for mig, men nu tænker jeg ikke sådan længere – for nu er jeg her jo selv. Jeg ved da godt, at jeg er midt i livet, men som så mange andre før mig, kan jeg fortælle, at jeg slet ikke føler mig gammel. Det er sjovt at lægge mærke til de mange forestillinger, som vi har. Forestillinger om, hvad det vil sige at være 50, 60 eller 70 – eller for den sags skyld 20. Det syntes jeg jo også engang var – ikke ligefrem gammelt – men i hvert fald meget, meget voksent.

Men nu er jeg altså blevet 50, og det er ikke blot voksent eller gammelt, det er åbenbart også den alder, hvor jeg er en potentielt syg person. Den synes jeg lige er lidt svær at sluge.

På den ene side er det da fantastisk at leve i et land, hvor vi har mulighed for – og bliver tilskyndet til – at blive undersøgt for kræft. Og hvis der desværre er et positivt resultat, så kan vi (forhåbentligt) få den behandling, der er brug for. Det er da dejligt, at der er nogen, der gør en indsats, sådan at vi kan leve længst muligt – og bedst muligt.

Men samtidig kunne jeg også huske, at jeg havde læst kritik af screening for brystkræft, og jeg gik i gang med at undersøge sagen nærmere.

Hvad jeg fandt ud af, kan du læse mere om lige her:

Læs mere: Screening for brystkræft: Er det virkelig skadeligt?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top