fbpx
skip to Main Content

Overgangsalder og træthed | Sådan får du energien tilbage

Overgangsalder Og Træthed | Sådan Får Du Energien Tilbage

Kender du det?

Det er næsten som en naturlov. Når først overgangsalderen banker på, så følger trætheden med for mange af os.

Klasker du også helt udmattet sammen på sofaen sidst på dagen?

Så er du bestemt ikke den eneste.

Læs her, hvor du allerførst skal sætte ind, hvis du har lav energi og ofte bliver overmandet af træthed.

(Og nej, det er ikke mere motion.)

Husker du Duracell-kaninen?

Mange kvinder oplever, at deres energiniveau er i frit fald i overgangsalderen. Duracell-batterierne lader ikke så godt og hurtigt op længere.

Måske har du prøvet (næsten) alt. Motion, diæter (der er mere eller mindre svære at efterleve), kosttilskud eller …

You name it! 

Men uden det store resultat?

Lav energi er en skidt ting i overgangsalderen.

For netop her har din krop brug for en hel del energi til at klare de mange fysiske forandringer.

Manglende energi kan være starten på en rutsjebanetur mod forskellige helbredsproblemer, som dukker op i takt med at din krop og celler ældes.

Kan du genkende det her …

Førhen var du i ganske god (eller okay) form, men nu bliver du hurtig slatten og udkørt. Du undrer dig måske, for du lever lige så sundt som altid.

Måske knokler du på og forsøger at skrue op for træningen. Men det kan ende med overtræning og endnu mere træthed  – og endda udbrændthed.

Det er ikke vejen frem, hvis du lider af kombinationen overgangsalder og træthed.

I den her livsfase er der nemlig helt andre spilleregler, hvis du har lav energi.

Du er nødt til at kigge dybere ind.
Helt ind i dine celler.
Helt derind hvor energiproduktionen finder sted.

Her findes mitokondrierne. De er kort fortalt små kraftværker, som producerer energi til dig.

Mitokondrierne er ‘himstregimser’ (organeller hedder de også), der er i hver en celle i din krop. Du har over 10 millioner (yup, så mange). De mest produktive af dem er i din lever, dine muskler, dit hjerte og dine nyrer.

De producerer energi hver eneste dag ved at bruge kulhydrater og fedtstoffer fra din mad. I den proces har de også brug for ilt.

(Gør lige dine mitokondrier en tjeneste: Træk vejret dybt et par gange.)

Det her er det vigtigste …

At få mitokondrierne til at fungere optimalt er alfa og omega for dit helbred, din energi og din vitalitet.

Dine mitokondrier er i overgangsalderen pressede af hormonelle forandringer, din almindelige aldring, men også hvis din hverdag er fuld af aktiviteter.

Hvis der aldrig er tid eller ro nok, vil dine batterier ikke blive fuldstændig opladt. De vil altid lidt halvflade. Duracell-kaninen er pist væk.

Med andre ord, dine dyrebare mitokondrier kan simpelthen ikke følge med og producere nok energi.

Oveni kommer den dårligere søvn, stress og inflammation i cellemembranerne, som også er med til at sænke energiproduktionen.

Her er løsningen

Det første du skal gøre for at få mere energi er at helbrede dine mitokondrier.

Du skal blandt andet undgå ting som giver mere oxidativt stress end nødvendigt. Oxidativt stress er skader, der sker i cellerne, når der bliver dannet frie radikaler.

De ting, der især giver skader, er hård træning (i hver fald så længe du er i gang med at hele dine mitokondrier), hurtige kulhydrater, hvede og andre usunde fødevarer.

En måde at gøre det på er i en periode helt at undgå de hurtige kulhydrater og udskifte dem med langsomme og sunde kulhydrater fra gode grove grøntsager – og spise dem sammen med sunde fedtstoffer.

Det er vigtigt, du får sunde og helende nærings- og fedtstoffer med jævne mellemrum i løbet af dagen.

Så glem alt om hårde kure, kalorietælling og hård træning.

Drop i stedet kaffen, colaen, kagen og alle de andre ting, som gør kroppen sur og skader cellerne.

Giv dig selv hvile og dejlige afslappende aktiviteter, lækre grøntsager, sunde fedtstoffer, masser af frisk vand og luft – og søvn.

Her er for en gangs skyld en forandring, du kan komme sovende til 🙂

Slip ud af ‘den onde cirkel’: Overgangsalder og træthed

Kort fortalt: Overgangsalder og træthed er ikke en kombination, som du blot behøver at leve med. Du kan forandre det og få din energi tilbage.

Men du skal først begynde med at hele dine mitokondrier, så de igen producerer nok energi til dig.

Og det gør du allerbedst ved at lave nogle simple ændringer i din kost og ved at få en sund og naturlig døgnrytme – som også giver dig en bedre søvn.

Hvordan, kan du lære i kurset Optimal overgangsalder.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top