fbpx
skip to Main Content

Sådan bevarer du din sexlyst i overgangsalderen

Sådan Bevarer Du Din Sexlyst I Overgangsalderen

Har du mistet din sexlyst i overgangsalderen?

Så er du ikke alene.

Omkring hver 3. kvinde i overgangsalderen har mindre sexlyst end tidligere.

Det er bare ikke lige det, vi kvinder taler mest om.

Men der er håb. Du kan igen komme til at leve livet fuldt ud som kvinde.

Her får du de vigtigste årsager til, at du mister din sexlyst.

Plus 5 effektive råd til, hvordan du bekæmper din manglende sexlyst.

Derfor mister du din sexlyst i overgangsalderen

Der er flere årsager til, at du kan miste sexlysten.

  • Dit niveau af kønshormoner falder og kommer i ubalance.
  • Du har tørre slimhinder og smerter ved samleje.
  • Du føler at din krop ikke længere er attraktiv.
  • Du mangler intimitet med din partner udenfor sengen.

Når du mister sexlysten, påvirker det i høj grad din livskvalitet.

Måske føler du dig gammel og mindre feminin. Din selvtillid og dit selvværd kan også blive ramt.

Der mangler simpelthen en vigtig del af livet, for at du kan føle dig som en hel kvinde. Når vitaliteten går fløjten, mister du en væsentlig del af din kvindelighed.

Det kan gøre dig trist og modløs.

MEN …

Der er meget, du kan gøre, for at få bedre sexliv.  Du kan faktisk – på trods af overgangsalderen – komme til igen at føle dig vital, attraktiv og fuld af saft og kraft.

Sådan får du sexlysten tilbage – 5 effektive råd

Måske tror du …

At din manglende sexlyst er en uundgåelig del af det at komme i overgangsalderen eller at blive ældre. Og at der ikke er noget, du kan gøre for at få lysten tilbage.

Men det er ikke sandt.

Her får du 5 gode muligheder.

1. Hormonbehandling

Med den rette hormonbehandling kan du opleve at få din sexlyst tilbage.

En undersøgelse viser godt nok, at mange kvinder ikke får den store effekt af lægens ordinerede østrogenbehandling. Men måske er det slet ikke østrogener, du mangler. Det kan i stedet være progesteronmangel, der er årsagen til din lave sexlyst i overgangsalderen.

Din lægen giver som regel samme standard østrogenbehandling til alle kvinder uden at undersøge deres hormonniveauer. Og en behandling som giver en højere risiko for kræft.

Læs mere: Hormonbehandling i overgangsalderen: 7 anbefalinger du gerne vil kende, før du vælger.

Jeg anbefaler i stedet, at du går til en vejleder i naturlig hormonterapi. Her får du en individuel vejledning, som tager udgangspunkt i – og tilpasses – netop dine hormonniveauer og symptomer.

2. Plej dine slimhinder og undgå smerter ved samleje

Det kan gøre vanvittig ondt at have samleje, hvis du har tørre slimhinder.

Og bare tanken om smerterne kan være nok til at dræbe enhver lyst.

  • Brug en glidecreme ved samleje.
  • Få hormonbehandling, men få den rette behandling. Det kan du læse mere om i min kvikguide mod tørre slimhinder. Klik på den blå kasse lige her nedenunder.
  • Plej dine slimhinder med olier. Spis omega-3 olier og smør din skede med kokosolie.
  • Dyrk sex. Stimulering af slimhinderne giver faktisk sundere slimhinder. Use it or loose it.

Få mange flere effektive råd i min kvikguide:

3. Styrk intimitet til din partner udenfor sengen

Forholdet og intimiteten til din partner udenfor sengen påvirker i høj grad din lyst til sex. Hvis I har et godt forhold og en god intimitet, vil din lyst som regel også være større.

Måske var I allerede gledet lidt væk fra hinanden inden din overgangsalder, og I skal nu til at finde hinanden igen for at få lysten tilbage.

Det kræver en bevidst indsats fra jer begge to.

Vælg at bruge tid på hinanden. Sluk fjernsynet og tal sammen. Gå ud og få fælles oplevelser, som binder jer sammen.

4. Accepter din krop

Nej, din krop ligner ikke længere en 20-årig kvindes krop.

Men den er stadig god nok. Præcis som den er.

Se på den, som en god gammel ven. Fuld af gode historier. En ven, som du kender rigtig godt, og holder meget af.

Begynd at pleje og forkæle den.

Brug penge på at få behandlinger hos professionelle.

Eller lav dine egne private ritualer derhjemme, hvor du hylder din krop.

Tænd et par stearinlys.

(Vi er altså smukkere i et blødt varmt lys).

Smør den ind i lækre olier. Mærk hvor blød din krop er.

Dvæl især ved de områder at kroppen, som du særligt holder af. Og ‘sig undskyld’ til de områder, som du ofte tænker grimt om.

5. Vælg at have sex

Det er ikke nødvendigt, at du er ophidset, når du går i gang med at have sex med din partner.

Mange gange kommer lysten først, når du er i gang. Den skal vækkes.

Find en måde at være sammen på, som måske fører til at lysten kommer. Og aftal med din mand, at det ikke behøver at ende med ssamleje. Start eventuel med massage, eller med at ligge nøgne helt tæt sammen. Lad tingene udvikle sig så langt, som du har lyst. Hvis det bliver til samleje, er det en ekstra bonus.

Få din partner med på, at for at du skal finde din lyst, så skal forspillet starte længe inden I når sengen.

Find tilbage til starten af forholdet, hvor I prioriterede at være sammen både i og udenfor sengen.

Sæt tid af til hinanden. Vælg bevidst og aktivt, at I vil være intime, og drop idéen om, at det skal være spontant. På trods af manglende lyst i starten kan det sagtens ende med stor nydelse.

 

Jeg håber oprigtigt, at du vil finde tilbage til din feminitet og sexualitet. Hav tålmodighed med dig selv.

Hvis du har brug for hjælp til dine tørre slimhinder, så download min kvikguide:

PS: Del gerne med dine veninder. Der er så mange kvinder derude, der har brug for hjælp. Hver 3. kvinder oplever nedsat sexlyst i overgangsalderen. Sikkert også nogle af dine veninder eller bekendte.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

KVIKGUIDE: 7 GODE RÅD MOD TØRRE SLIMHINDER I OVERGANGSALDEREN
Download min kvikguide til hvordan du får sunde slimhinder.
Og bliv samtidig tilmeldt mit nyhedsbrev med god og nyttig viden, du ikke vil gå glip af.
Back To Top