fbpx
skip to Main Content

9 ting der giver dig værre hedeture i overgangsalderen

Har du tænkt over, hvorfor nogle kvinder døjer voldsomt med hedeture i overgangsalderen?

Mens andre kvinder kun har meget få eller slet ingen hedeture.

Det er ikke bare et tilfælde.

Eller kun dine gener, der bestemmer det.

Din livsstil og din krops fysiske tilstand spiller også en stor rolle.

Når du har læst denne artikel, så ved du:

  • Hvorfor du har hedeture.
  • Hvilke ting, der gør dine hedeture hyppigere og kraftigere.
  • Hvilke 9 ting, du skal have styr på for at minimere dine hedeture.

Hvorfor har du hedeture i overgangsalderen?

Vi kender endnu ikke den helt præcise årsag til, hvorfor vi kvinder får hedeture i overgangsalderen.

Men man er dog rimelig sikker på, at de hormonelle forandringer spiller en vigtig rolle.

Og så er man også enige om, at kroppens evne til at regulere temperaturen er i uorden. Sådan at blot en lille bitte ændring i din kernetemperatur, kan få din krop til at gå i gang med den helt store nedkøling.

Din krop føler sig ganske enkelt hurtigere overophedet, og har brug for at køle ned.

Men din livsstil har også en stor betydning for, hvor mange og hvor kraftige hedeture du har.

Der er flere faktorer, som kan være med til at fremkalde og forværre dine hedeture.

9 områder, hvor du skal sætte ind for at minimere dine hedeture i overgangsalderen

1. Din vægt

Er du overvægtig, vil du have tendens til at få flere hedeture. Fedt virker isolerende, og holder på varmen, så din krop hurtigere kommer til at føle sig alt for varm. Overvægt påvirker også dit blodsukker og dit niveau af insulin. Det kan også gøre din krop varmere. Og resultatet er, at du får flere hedeture og mere nattesved.

2. Dit aktivitetsniveau

Både for lidt og for meget motion påvirker dine hedeture negativt. Hvis du ikke sover så godt, og samtidig dyrker en del hård motion, så stiger dine stresshormoner. Det skaber varme, og kan derfor forværre dine hedeture.

Omvendt: Hvis du ikke bevæger dig nok, men er meget stillesiddende, så vil du ikke få nok ilt til dine celler. Og det er med til at opbygge fysisk stress inde i din krop, og du vil opleve flere hedeture.

3. Din kost – og hvornår du spiser

Sukker og stærkt forarbejdet mad ligger en god grobund for hedeture og nattesved. Men det er også vigtigt, at du ikke indtager store mængder af protein. Og ja, jeg ved godt, at det strider imod tidens populære kosttrends. Men protein har en høj termogenetisk virkning. Det vil sige, at det skaber varme, når din krop forbrænder det.

Derfor har jeg i mit onlinekursus Optimal Overgangsalder fokus på den rette mængde og type af protein, der er optimal for kvinder i overgangsalderen.

Alkohol, sukker og koffein er også fødevarer, der giver varme i kroppen.

4. Din søvn – eller mangel på samme

Du har måske allerede lagt mærke til, at når du ikke sover så godt, så bliver dine hedeture værre. Når du ikke sover, får du ikke styrket dit immunforsvar om natten. Og du får heller ikke forbrændt dit fedt. Det hæver mængden af stresshormoner i din krop, som igen øger dit blodtryk – og det kan skrue gevaldigt op for hedeturene.

5. Dit fysiske og psykiske stressniveau

Den stress du oplever i en (for) travl hverdag, men også den indre fysisk stress i din krop, der påvirker dine hedeture. Igennem årenes løb er der blevet opbygget en vis grad af inflammation i dine celler og dit væv. Især i dine muskler, led, tarme og lever. Det giver dig et højere niveau af stresshormoner. Og samtidig må dine stofskiftehormoner arbejde hårdere end normalt. Det øger både din temperatur og dit blodtyrk. Og din krop reagere på opvarmningen med en hedetur for at nedkøle dig.

6. Dit blodtryk

Hvis dit blodtryk og din puls er højere end normalt, øger det varmeproduktionen i din krop. De hormonelle forandringer i overgangsalderen (og den almindelige aldring) gør, at dine blodårer bliver mindre smidige, og at blodet strømmer langsommere igennem. Derfor kan du ikke længere slippe så nemt og godt af med varmen.

7. Næringsstoffer

Din krop og dit hormonsystem fungerer ikke uden tilstrækkelige mængder af de rette næringsstoffer. Med alderen bliver du dårligere til at optage næringsstoffer gennem tarmen. Samtidig giver alle de skadelige miljøgifte, som du er omgivet af, et større behov for eksempelvis jod. Hvis du ikke får nok jod, danner du ikke så mange stofskiftehormoner, og stofskifte er en vigtig brik i reguleringen af din temperatur. Desuden kan en syredannende kost med meget brød, mælk og kød give dig et større behov for de basiske mineraler for at skabe balance.

8. Temperaturen i dine omgivelser

Hvis du opholder dig i varme, vil du typisk have flere hedeture. Vores DNA i Danmark er nemlig indstillet på kulde eller køligere vejr. Hvis du derfor opholder dig i et varmere klima – eller i varmt sommervejr herhjemme – kan det give øgede hedeture.

9. Din tarmsundhed

Hvis du har utæt tarm eller andre tarmproblemer, vil du også have inflammation i tarmsystemet, og det øger dine stresshormoner, hvilket igen øger hedeturene.

* * *

På onlineforløbet Optimal Overgangsalder har jeg et helt modul, der er helliget hedeture. I modulet kan du lære, hvad du skal gøre for at minimere dine hedeture. Du får virksomme strategier, som du nemt kan følge derhjemme – og bekæmpe dine hedeture.

Hvis du har mange hedeture, så vil din krop være fysisk stresset. Du vil have inflammation, som er med til at forværre dine hedeture, men også andre symptomer i overgangsalderen.

Hele kurset er bygget op, sådan at det styrker din krop og aktiverer din krops evne til at hele og reparere sig selv, så du får sænket det fysiske og psykiske stressniveau. Din krop vil igen fungere mere optimalt og føre dig gennem overgangsalderen med minimale gener.

Er du træt af hedeture i overgangsalderen, og vil du gerne have hjælp, så læs mere om Optimal Overgangsalder lige her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top