Er jeg i overgangsalderen – og hvor langt er jeg?

Er jeg i overgangsalderen?

Er det et spørgsmål, du stiller dig selv?

Måske lidt forundret og overrasket?

Er du i tvivl, om det du mærker i din krop, er helt normalt?

Og hænger dine symptomer overhovedet sammen med overgangsalderen?

Her i artiklen får du klare svar på:

• Hvad er overgangsalderen?
• Hvornår begynder overgangsalderen?
• Hvad kan du forvente?
• Hvor langt er du i processen?
• Hvad er de mest almindelige symptomer?
• Hvordan finder jeg ud af, om jeg er i overgangsalderen?

Definition på overgangsalderen

Overgangsalderen er en glidende overgang, som ikke begynder på ét bestemt tidspunkt. Overgangsalderen er – lige som puberteten – en overgangsfase. I puberteten går vi fra at være ikke-fertile til at kunne få børn.

I overgangsalderen er det lige modsat:
Vi går fra at være fertile og fødedygtige til ikke længere at være i stand til at blive gravide.

Overgangsalderen er IKKE en sygdom, hvor vi kan stille en diagnose. Men en helt naturlig forandring, som alle kvinder går igennem. Nogle med større ubehag og flere symptomer end andre.

Nogle gange bliver overgangsalderen forvekslet med menopausen (et år efter den sidste menstruation), og det er netop her, at en del forvirring opstår.

Hvornår begynder overgangsalderen?

Ja, det er meget individuelt.

Ikke to kvinder oplever overgangsalderen ens.

Det nærmeste vi kan komme er:

Nogle år før sidste menstruation.

Det er meget forskelligt, hvornår symptomerne begynder, hvor længe de varer, og hvor voldsomme de er. Nogle mærker intet, nogle mærke lidt og andre har så voldsomme og ubehagelige gener, at det griber forstyrrende ind i hverdagen – og sænker velværet markant.

Nogle kvinder mærker de begyndende hormonelle ubalancer allerede i midten af 30’erne, mens andre kun mærker noget lige omkring deres sidste menstruation.

4 faser i overgangsalderen

Der er 4 faser i overgangsalderen:

1. Pre-menopausen
2. Peri-menopausen
3. Menopausen
4. Post-menopausen

1. Pre-menopausen

Pre-menopausen betyder ‘før-menopausen’, og er kendetegnet ved at værre de år, hvor du har regelmæssig menstruation.

I hvert fald hvis du har en sund og god hormonbalance. Du er fertil, og har nemt ved at blive gravid.

Men det er også her, at de allerførste hormonelle ubalancer kan begynde at dukke frem.

Ubalancerne kan blive udløst af:

• Stress
• For hård og for meget motion
• Dårlig kost
• Den almindelige aldring
• Prævention

I denne periode kan ægløsningen begynde at springe over, også selvom du har menstruation. Det vil sige, at du har en blødning, men uden at der har været en ægløsning.

Når du har en blødning uden ægløsning, så danner du alt for lidt af hormonet, progesteron. Og der opstår en ubalance i dine hormoner. En ubalance mellem dine østrogener og dit progesteron. Det kan give kraftige – eller kraftigere – PMS-symptomer og gøre det svært at blive gravid.

Især fra midten af 30’erne kan du begynde at få menstruationer uden at have ægløsning. Det er derfor, at mange kvinder allerede på det tidspunkt begynder at få uregelmæssige og kraftige menstruationer, selvom de ikke er i overgangsalderen endnu.

Hvis du er i den her fase, så er der ingen grund til at gå at lide. Du kan faktisk gøre noget ved det. Ændringer i kost og livsstil kan gøre underværker.

Men også Hormonpakken er et fantastisk redskab til at finde ud af, hvor dine hormonelle ubalancer er – og hvad du kan gøre ved dem, så du igen kan få balance og lindre dine ubehagelige gener.

2. Perimenopausen

Peri betyder omkring, og der derfor perioden omkring menopausen.

For de fleste begynder denne fase midt i 40’erne, og varer fra et par år og op til 10 år.

Det er den faser, som vi normalt forbinder med overgangsalderen. De hormonelle ændringer tager fart, og det samme gør symptomerne.

Ægløsningen udebliver nu oftere. Helt op til over 60% af alle menstruationer kan være uden ægløsning, viser en undersøgelse.

Progesteron-niveauet falder derfor, fordi progesteron bliver dannet i det gule legeme, som er hinden omkring ægget. Når der ikke er nogen ægløsning, er der heller ikke noget gult legeme til at producere progesteron, og derfor får du mærkbart mindre af det vigtige hormon.

Men østrogen-niveauet falder på det her tidspunkt ikke nær så meget som progesteron, og det giver en ubalance.

I denne fase oplever mange kvinder at have flest symptomer omkring menstruationerne. PMS opstår – eller bliver værre – med symptomer som for eksempel væskeophobning, ømme og spændte bryster og humørsvingninger.

Når du kommer tættere på menopausen, så bliver der typisk længere mellem dine menstruationer.

Perimenopausen er den fase, som for mange kvinder virkelig ‘trække tænder ud’.

Med Hormonpakken får du en præcis afklaring af de hormonelle årsager til dine symptomer – og vejledning i, hvordan du bedst får din balance og dit velvære tilbage.

De mest almindelige symptomer i perimenopausen

Her er nogle af de mest almindelige symptomer i perimenopausen.

Men du kan sagtens have flere eller andre symptomer som for eksempel refluks, forstoppelse, kvalme, svimmelhed, ømme led og muskler.

• Uregelmæssige, kraftige eller langvarige blødninger
  K
• Hedeture
  K
  
• Søvnløshed
  K
  
• Træthed/lav energi
  K
  
• Humørsvingninger
  K
  
• Hovedpine/migræne
  K
  
• Hjernetåge
  K
  
• Dårlig hukommelse
  K
  
• Angstanfald
  K
  
• Tristhed eller depression
  K
  
• Nervøsitet eller bekymring
  K
  
• Nemt til gråd
  K
  
• Hjertebanken
  K
  
• Irritation

Hormonerne spiller en stor rolle i din krop, og derfor vil overgangsalderen påvirke mange funktioner i din krop.

Men er jeg i overgangsalderen? Eller er der noget galt med mit helbred?

Sådan er der mange kvinder, der tænker. Når først kroppen begynder at opføre sig helt anderledes end tidligere, bliver mange kvinder usikre.

Hvis du har nogle af symptomerne ovenover, så er det næsten så godt som sikkert, at det er overgangsalderen, der er på spil. Men hvis du er bekymret, eller hvis dine symptomer er meget voldsomme, så er det altid en god idé at blive undersøgt hos din læge, så du kan sikre dig, at der ikke er noget andet i vejen. Det gælder især ved uregelmæssige blødninger eller hjertebanken.

3. Menopausen

Menopausen er tidspunktet for din allersidste menstruation. Og det er netop det, som nogle fejlagtigt kalder overgangsalderen. Men overgangsalderen er altså perioden omkring menopausen.

Nu er det jo svært at vide, om du rent faktisk har haft din sidste menstruation. Måske kommer der én til om en måned, om 4 måneder eller om 10 måneder. Derfor siger man, at der skal gå et år uden menstruation, før man kan fastslå, at du rent faktisk har nået menopausen.

Der er intet bestemt mønster, som vi kvinder følger. Nogle kan have helt regelmæssige menstruationer, som blot en dag stopper, mens andre døjer med kraftige eller meget uregelmæssige menstruation. Og for atter andre bliver blødningerne gradvist mindre og kortere, for tilsidst helt at stoppe.

Men bedst som du tror, at det er ovre, fordi du ikke har haft menstruation i op til 10-12 måneder, så kommer der måske lige en ekstra blødning. Det er umuligt at vide. Hvis du er i tvivl, eller føler dig utryg, så gå til din læge eller gynækolog. Blot for en sikkerhedsskyld.

For danske kvinder er gennemsnitsalderen for den sidste menstruation 51,4 år. Og det sker for langt de fleste kvinder, når de er mellem 47-55 år.

Hvis det sker, før du bliver 45 år, så kalde man det for tidlig menopause. Men det sker kun for en en meget lille procentdel af alle kvinder.

4. Postmenopausen

I overgangsalderen lukker dine æggestokke langsomt ned for hormonproduktionen, og tilsidst er den så lav, at dine ægløsninger og menstruation helt stopper.

Det betyder også, at du generelt får et lavere niveau af alle kønshormoner. Du kan nu opleve, at mange af dine tidligere symptomer forsvinder, fordi der igen er et mere stabilt niveau af hormoner. De svinger ikke længere op og ned, og balancen mellem dem er blevet bedre.

Dog oplever nogle kvinder, at flere af symptomerne fortsætter i adskillige år endnu. For eksempel viser en undersøgelse at nogle kvinder har hedeture i helt op til 15 år eller måske endda længere.

Men samtidig betyder de lavere hormonniveau desværre også, at der kan dukke nye symptomer op. Du kan få problemer – eller få en forværring af dine problemer – med tørre slimhinder, blærebetændelser, problemer med at holde på vandet eller få tør hud og slappere bryster.

Mange af kønshormonerne har en opbyggende og beskyttende effekt, og den mister vi desværre, når niveauerne bliver lave. Der kommer ganske enkelt turbo på ældningsprocessen. Og derfor bliver vi meget mere udsatte for at udvikle en lang række alvorlige sygdomme som for eksempel knogleskørhed, hjerte-kar-sygdomme og kræft.

For eksempel er vores risiko for hjerte-kar-sygdomme før menopausen langt mindre end mændenes, men efter menopausen, stiger risikoen, og kommer op siden af mændenes.

Er jeg i overgangsalderen? Sådan finder du ud af, om du er i overgangsalderen

Det er faktisk ikke så svært.

Er du midt i 40’erne (for nogle endda starten af 40’erne), og har du symptomer på overgangsalderen, så kan du godt regne med, at du er i overgangsalderen.

Der er ikke én bestemt test, der kan afgøre, om du er i overgangsalderen.

Din læge vil oftest vurdere det ud fra dine symptomer, og i  enkelte tilfælde tage en blodprøve, der måler værdien af det follikel stimulerende hormon (FSH).

FSH er det hormon, der fortæller æggestokkene, at de skal modne æg til en ægløsning. Allerede 10 år før menopausen begynder FSH at stige, men samtidig kan det svinge så meget, at det ikke helt præcist kan fortælle om du er i overgangsalderen. Derfor anbefaler sundhedsmyndighederne, at overgangsalderen bliver fastslået ved hjælp af symptomerne.

Oplever du symptomer på overgangsalderen, som for eksempel kraftige blødninger eller uregelmæssig hjerterytme, så gå til lægen og få det undersøgt. Blot for en sikkerhedsskyld.

9 fakta om overgangsalderen

1. Overgangsalderen er perioden omkring den sidste menstruation.
   K
2. Der er fire faser i overgangsalderen: premenopausen, perimenopausen, menopausen og postmenopausen.
   K
3. De første hormonelle forandringer begynder for mange kvinder allerede i 30’erne. Typiske symptomer er kraftige og langvarige menstruation samt PMS og/eller migræne opstår eller bliver forværret.
   K
4. I midten af 40’erne begynder symptomerne på overgangsalderen for alvor at melde sig. Den fase kalder man også for perimenopausen.
   K
5. Menopausen er for din sidste menstruation. Den bliver først konstateret, når du ikke har haft menstruation i et helt år.
   K
6. Ikke to kvinder oplever overgangsalderen ens.
   K
7. Der er ikke én test, der helt sikkert kan afgøre, om du er i overgangsalderen.
   K
8. Dine symptomer fortæller, om du er i overgangsalderen.
   K
9. Hvis du er usikker på eller utryg ved dine symptomer, er det bedst at gå til lægen, så du kan sikre dig, at der ikke er noget andet på spil.

Hvis du er forvirret og stadig sidder med spørgsmålet: Er jeg i overgangsalderen?, eller hvis du har brug for hjælp til at lindre dine gener, så kan jeg anbefale Hormonpakken som din genvej ud af overgangsalderen.

Kunne du bruge artiklen? Skriv gerne en kommentar til mig her nedenunder.