Skip to content

Hej, jeg er
Helle Lone Jensen

Min overgangsalder kom bag på mig

Min overgangsalder kom snigende, helt uden at jeg var klar over det.

Først kom den dårlige søvn, hvor jeg kunne ligge vågen i flere timer. Så kom det dårlige humør. Hold op, hvor var jeg sur og irriteret. Stakkels dem, som var omkring mig. Jeg synes bare, at de var så irriterende. Og kunne slet ikke lade være med at fortælle dem det. Undskyld!

Oven i det hele kom hedeturene. De var korte, men til gengæld havde jeg 3-4 af dem i timen. Jeg følte mig træt, irritabel og kunne ikke overskue så meget som tidligere. For slet ikke at tale om min trætte hud, hælrevner og tørre slimhinder.

Hjernen var som en grød. Jeg kunne overhovedet ikke tænke klart længere. Eller huske! Hvor havde jeg nu lagt min mobil? Hvorfor var det nu jeg var gået ud i køkkenet?

Livet var pludselig blevet meget anderledes - og hårdt!

Hvad var det lige, der skete med min krop? Var jeg ved at blive skør?


Det begyndte at dæmre for mig, at det nok var overgangsalderen. Det overraskede mig, for jeg var jo kun sidst i 40'erne, og havde slet ikke overvejet, at jeg var blevet så gammel. Av, det var noget af en kamel, jeg lige skulle sluge.

Jeg gik på jagt efter løsninger

Jeg prøvede en masse. Salvie-te, forskellige urtepiller og ildelugtende - og ildesmagende - rødkløversaft. Desværre havde ingen af tingene den store effekt på mig. Jeg svedte bare videre, lå vågen om natten og var gennemtræt og energiforladt om dagen.

Jeg begyndte på bioidentiske hormoner, som virkede fantastisk på mange af mine symptomer. Men jeg var blevet nysgerrig på at lære mere. Jeg læste bøger, deltog i kurser og foredrag - både herhjemme og i udlandet. Jeg blev uddannet vejleder i NHT Naturlig Hormonterapi®. Jeg ville forstå, hvad der skete i min krop - og hvad jeg kunne gøre ved det.

Efter at have studeret overgangsalderen i 10 år, har jeg fået samlet en masse redskaber, der faktisk virker. Både på overgangsalderens gener og på den aldring, der tager fart midt i livet. Den del som hormoner ikke hjælper på.

Sådan hjælper jeg kvinder gennem overgangsalderen

Til dagligt hjælper jeg kvinder med at slippe lettere gennem overgangsalderen. Kvinder som døjer med nattesved, hjertebanken og dårlig søvn. Som føler sig som zombier på arbejdet uden energi, irritable eller triste og uden livsglæde.


Det gør mig ondt, når kvinder kommer til mig og fortæller, at de føler sig utrygge over det, som sker i deres krop og sind, at de føler sig alene med det hele eller at de ikke kan klare deres hverdag længere. At de ligger vågne nat efter nat gennemblødte af sved. At smerterne i deres led og muskler hæmmer dem i at bevæge sig og leve det liv, de ønsker. At de tager på og ikke kan smide kiloene igen. Men mest af alt at de føler at de har mistet sig selv, og slet ikke kan genkende den person, de er blevet.

Siden 2016 har jeg gennem mine forløb og onlinekurser hjulpet tæt på tusind kvinder med at slippe lettere gennem overgangsalderen. Med at få markant færre symptomer - eller helt slippe af med dem.

Det er en stor glæde, når kvinderne fortæller, at deres hedeture er minimale eller helt forsvundet. At smerterne i led og muskler er væk. At de har tabt sig eller ikke længere tager på. At de endelig sover hele natten igen.

Og hvad der virkelig rører mig er, når de fortæller, at de nu kan følge med på arbejdet uden hjernetåge. At de har fået et stabilt humør og ikke længere vrisser af deres nærmeste. At de har overskud til deres mand, børn og børnebørn igen. At de føler sig som sig selv igen - og endelig har fået kontrollen tilbage over deres krop og liv.

At høre, at kvinderne har genfundet deres energi, ro og livsglæde - og kan leve det liv, de ønsker.

Derfor har jeg skabt MenopauseLøsningen som en genvej til alle de kvinder, der ønsker effektive redskaber til at mindske deres symptomer og få sig selv tilbage. For overgangsalderen kan vare op til 10 år - og der er absolut ingen grund til at gå og døje med ubehag i så mange år. Overgangsalderen er naturlig, men at lide er ikke nødvendigt.

MenopauseLøsningen - her har jeg samlet alle de redskaber, der virker

Det har taget mig en del år at få samlet alle brikkerne sammen. At finde ud af, hvad der er nødvendigt for at minimere symptomerne og sikre sig en sund krop langt ind i alderdommen - noget der begynder allerede midt i livet - og skille skidt fra kanel, sådan at vi ikke behøver spilde tid og penge på ting, der alligevel ikke gavner.


I gruppeforløbet MenopauseLøsningen har jeg samlet alle de redskaber, der faktisk lindrer symptomerne. Helt uden dyre kosttilskud eller brug af hormoner.

Det er et 12-ugers online gruppeforløb med enkle ændringer i mad, søvn, bevægelse og stresshåndtering i et fællesskab med kvinder, der går gennem det samme og forstår hinanden uden lange forklaringer.

Læs mere om
MenopauseLøsningen