Hvad sker der efter din sidste menstruation?

Hvad sker der efter din sidste menstruation?

Hvad sker der med dine hormoner og krop efter din allersidste menstruation?

Der er himmelvid forskel på at være i perimenopausen, mens du stadig har menstruation og så være i postmenopausen, som er tiden efter din allersidste menstruation.

Dine niveauer af kønshormoner bliver nemlig lige så lave, som da du var barn. Derfor er din krops vilkår helt anderledes efter din sidste menstruation.

I videoen herover fortæller jeg, hvad du kan forvente. Jeg kommer især omkring:

• Træthed
• Humør, især tristhed og ligegyldighed
• Lav energi og lavt overskud
• Hukommelsen
• Evnen til at tænke
• Smerter
• Søvn
• Tørre slimhinder
• Blæreproblemer
• De sygdomme og lidelser, der desværre bliver hyppigere for os kvinder efter menopausen.

Videoen er en optagelse af en Facebook-live, som jeg holdte i min Facebookgruppe for kvinder i og efter overgangsalderen. Og lige her nedenunder kan du læse en transskription af videoen.

Bliv gratis medlem af Få en bedre overgangsalder (m. Helle Lone Jensen) lige her >>

Transkription af videoen Hvad sker der efter din allersidste menstruation?

Og i dag, der er det jo, at jeg vil tale lidt om, hvad er det, der sker efter overgangsalderen. Og jeg vil også forklare lidt om, hvad det er, at ordet overgangsalderen egentlig står for, fordi det er der så mange misforståelser omkring.

Det er nogle gange så svært at forstå, fordi vi kvinder, vi er så forskellige.

Så det, de kvinder, der er omkring dig, oplever, er måske ikke det samme, du oplever. Nogle oplever at få symptomer i selve overgangsalderen, andre har ikke nogen som helst i selve overgangsalderen, og får det først efter overgangsalderen. Og nogen har det meget slemt i selve overgangsalderen, og så får det det meget bedre bagefter.

Så er der også nogen, som som sagt først får de her gener efter overgangsalderen. Og det er også i forskellig grad, og det kan også være forskellige gener. Men alligevel, så er der altså nogle ting, der går igen for de fleste af os.

Og så er vi igen, vi er jo forskellige, så det kan altid være, at der er nogen, der stikker lidt af. Men allerførst, så vil jeg lige fortælle, hvad det er, at overgangsalderen er, og hvorfor det er. Hvorfor der er så stor forskel på, om man har haft sin sidste menstruation, eller man stadigvæk har menstruation.

Og det er nemlig, det er helt vidt forskelligt. De vilkår, der er inde i kroppen, og de hormonelle ting, der sker i kroppen, og det niveau af hormoner, der er i kroppen. Det er SÅ forskelligt, og det er derfor, at de to tilstande er så forskellige.

Men altså, den sidste menstruation, og nu ved jeg ikke lige, nu skal jeg lige se her om, jeg ved ikke om det er spejlvendt, eller hvad det er. Men det må I lige bære over med, hvis jeg kommer til at gøre det i en forkert rækkefølge. Men altså, hvis vi har den sidste menstruation her, så årene inden, jeg tror ikke, det er spejlvendt.

Årene inden menstruation, den sidste menstruation, og så lige et til to år efter den sidste menstruation, det er egentlig det, der er overgangsalderen. Så ved jeg godt, der er nogle læger og andre også, der bruger ordet overgangsalderen om tiden efter. Men sådan er det faktisk ikke, og det er ikke noget, jeg har fundet på.

Det er sådan definitionen er, og også fra de danske sundhedsmyndigheder inde på sundhed.dk, inde på promedicin.dk. Og det er sådan, det er i forskning, i litteraturen, som kommer fra forskning. Det er simpelthen sådan, det er defineret, at så efter den sidste menstruation, og så går der lige nogle år, hvor et år som regel, og måske for nogle er det lidt længere, før at alle de her hormonforandringer er færdige. Og så vil det nogenlunde være det samme resten af livet, og det er postmenopause.

Men altså, inden den sidste menstruation, der er det lige, vi begynder at kunne få alle de her forskellige symptomer, som jeg lige vil nævne lige om lidt.

Og det er også en periode, som man kan kalde fra perimenopausen. Det er et ord, som kommer fra primært fra USA. Og jeg kan se nu, at det også er begyndt at blive brugt netop inde på sundhed.dk. Jeg ved ikke, om det helt var at røge det her ind, eller om det kun var på... Jo, det var nok til det, der var til fagpersonale.

Der var ordet begyndt at blive brugt. Så perimenopausen vil jeg nu kalde det for, fordi så ryger vi udenom alle de her misforståelser omkring, hvad overgangsalderen er. Men perimenopausen, det er der, hvor vi begynder tidligt at mærke nogle forandringer.

Og det kan være bittesmå forandringer i cyklus, i menstruationerne. De begynder at forandre sig, og det kan sådan set være alle slags forandringer. For det tidligste, det er faktisk voldsomme blødninger, som mange kvinder får.

Og i den her fase, der er det, at hormonerne begynder at forandre sig. Og i den fase, er det de færreste kvinder, der mangler østrogen. Men mindre man er meget tæt på den sidste menstruation, så kan man godt have så lavt et niveau af østrogen, at det er meget lavt.

Men ellers, så i selve perimenopausen, der vil østrogenet tit være rimelig højt for de kvinder, som har symptomer. De kvinder, som ikke har symptomer, det er jo bare dejligt for dem. Og der vil hormonerne formodentlig være fine nok.

Og det er der egentlig ikke lavet så mange målinger over. Og jeg ser dem jo heller aldrig, for det er jo ikke dem, som kommer og får min hjælp, dem, der har det godt. Men alle med mange symptomer, og især hvis det er kraftige blødninger og alle de her PMS ting med oppustethed og ud spillethed.

Og den der fornemmelse, man har, inden man skal have menstruation. Humørsvingningerne, som kan dukke op. Og væskeophobningerne.

Og hjernen, det er også der, hvor vi kan begynde at få lidt problemer med at tænke faktisk. Og tænke, hold da op, er jeg ved at blive dement eller hvad? Og nogen de føler i den periode, at jeg simpelthen er ved at blive vanvittig. Fordi det er lidt som jeg altid siger, puberteten som en teenager, det kan skifte fra det ene øjeblik til det andet øjeblik.

Så man kan være meget ramt på humør. Og der kan også komme en træthed i den periode, der allerede kan begynde der. Og det er der også, hvor brysterne kan, dels så kan de faktisk begynde at vokse en lille smule igen.

Fordi der er så højt østrogen, og det er østrogen, der får brystvævet til at vokse. Så det er det, der typisk sker på det tidspunkt. Og man kan have ret store udsving.

Og det er derfor, at man i perioder kan have det værre end i andre perioder. Dels så er der jo den almindelige cyklus, hvor man kan sige, at det svinger op og ned. For hvis du tidligere har svinget op og ned sådan her, så vil det jo måske nu svinge helt heroppe i det leje.

Og det er det, der giver alle de her frygtelige, ubehagelige symptomer. Samtidig med, at hormonet progesteron er lavt. Og det er det, fordi vi ikke længere har... Selvom vi har menstruation, så vil der være mange ægløsninger, der springer over.

Og så bliver der ikke dannet så meget progesteron. Og det begynder faktisk endnu tidligere allerede i midten af 30'erne. Det er derfor, at der er nogle kvinder, der allerede der begynder at få de voldsomme blødninger.

Men hvad er det så, der sker, når vi så nærmer os den sidste menstruation? Så vil det jo være sådan, at for de fleste, at det sådan langsomt går nedad med østrogen. Men der kan stadigvæk være de her store udsving. Og det er det, man kan opleve hver den sidste tid op til den sidste menstruation.

At så kan man have perioder måske uden symptomer. Og så lige pludselig kan der komme perioder med symptomer. Og man kan få det frygteligt igen, fordi hormonerne stadigvæk kan have de her store udsving.

Det er som regel ikke noget, at det sker fra dag til dag.

Jeg skal lige se, om der kommer nogle kommentarer. Nej, det er der ikke godt. Men I skal selvfølgelig bare spørge løs.

Og jeg skal nok også svare på jeres spørgsmål. Det er jo ikke sådan, man hører altid, at hormonerne kan svinge voldsomt i overgangshandlerne. Det kan de også.

Men der er jo selvfølgelig den almindelige cyklus. Men det er ikke sådan, at de vil svinge sådan, at man overhovedet ikke ved, hvor de er henne. Det vil man som regel også kunne mærke på sin krop.

Jeg kan for eksempel huske, at jeg kunne have hedetur, og jeg havde ikke haft menstruation i flere måneder. Og lige pludselig så forsvandt min hedetur. Og så gik der nogle dage, og så fik jeg en eller anden uge, eller noget.

Jeg kan ikke huske, hvor lang tid det er. Det er altså nogle år siden. Og så fik jeg menstruation.

Så de her hormonelle forandringer, der sker, vil du også kunne mærke i kroppen. Så kommer vi til den sidste menstruation. Og så er det, at for mange kvinder, når man når på den anden side, og det er igen individuelt, det kommer an på, hvor hurtigt vores østrogen falder.

Så kan der gå et års tid måske, før hormonerne falder endelig på plads. For nogen er det lidt længere tid, og for nogen er det lidt kortere tid. Når hormonerne så falder på plads, så vil der for de fleste ikke være den her kæmpe store ubalance imellem progesteron og østrogenet.

Østradiol, som det egentlig er. Men nu kalder jeg det bare østrogen her. Så vil det falde på plads.

Og det der gør, at det er en helt, helt anden tilstand i kroppen, det er, at så er vi faktisk nede på at have niveau af de her hormoner, af det vi kalder kønshormoner, nede at have samme niveau, som da vi var børn. Så det er det, der gør tilstanden inde i kroppen så vidt forskellig. Det betyder ikke, at man ikke kan have symptomer.

Desværre så er det ikke. Det kan man nemlig sagtens have. Det er ikke det, jeg siger.

Men hormonerne vil blive lave og de vil også være stabile. Der vil ikke komme de her voldsomme udsving mere, som der har været tidligere i livet. Både i forbindelse med cyklus eller i forbindelse med overgangsalderen.

Så det er en helt, helt anden tilstand. Jeg tager altså lige en lille bitte smule kaffe, for jeg bliver lidt tør i stemmen. Og jeg kan se, der er dukket endnu flere op.

Også velkommen til jer. Så det er derfor, at der er nogen, der kan opleve, at overgangsalderen er en ting for dem. Altså perimenopausen, som jeg nu vil prøve at huske at kalde det, er en ting.

Og så efter den sidste menstruation og post-menopausen, hvilket betyder efter menopausen. Og menopausen, det ophører menstruation. Det vil være en helt anden ting.

Nogle kvinder, de oplever, at de har haft det frygteligt i de her år, hvor hormonerne forandrer sig og skal falde på plads. Og så når de har haft den sidste menstruation, og der er gået det her ene år efter. Så er der nogen, der har det ligesom om, at måske kan det være lidt flere år, der skal til for nogen.

At de ligesom kommer ud af den her bobble, som de har været i. Især hvis det har været meget frygteligt, og der har været mange af de her PMS-lignende ting. De vil ofte forsvinde efter overgangsalderen. Men så er det også, at der er nogle symptomer, som kan blive ved.

Og der er også nye symptomer, som opstår, når nu vi har så lave niveauer af hormoner. Og det er igen, det sker heller ikke for alle kvinder. Og man ved ikke 100% hvorfor det sker for nogen og ikke for andre.

Men grunden til det kan være, at dels er der nogen, der har lavere niveauer af hormoner end andre. Men der er også vores gener, og så er der hele vores livsstil. Hvis man kommer ind i selve postmenopausen, og har haft en frygtelig overgangsalder, så kan kroppen være så slidt, at det kan være svært for den at klare, at der er et lavt niveau af hormoner.

Og så kan det blive ved. Men der kan også være nogle ting, der kan opstå. Nogle af de ting, som forsvinder, det er det her med spændte bryster og PMS.

Men en af de ting, som kan blive ved, og kan blive ved rigtig længe, det er hedeture. Og det er stadigvæk lidt en gåde, det her med hedeture og kvinder. Og der har faktisk været forsker en del i det.

Men det er en yderst kompleks ting, og svær at finde ud af, hvor det er henne. Og der er så mange ting i kroppen, der kan spille ind. Men for nogle kvinder, der bliver hedeturerne simpelthen ved.

Og de kan blive ved i 10-15 år, er der en undersøgelse, der har vist. Og for nogen bliver de ved resten af livet.

Altså, normalt så vil østrogenet falde i forhold til, hvor det har været tidligere. For nogen kvinder, og der lægger vi igen individuelt. Men der kommer ikke den her store produktion, som der har været tidligere i forbindelse med op til ægløsningen, hvor kroppen danner virkelig meget østrogen.

Når ikke der er gang i æggestokkene længere, så kommer der ikke den der store produktion af østrogen. Så vil man som regel have lavt østrogen, men man kan have en ubalance stadigvæk. Så selvom østrogenet har været tidlig heroppe og faldet herned til, hvis så progestreronet er faldet tilsvarende, så kan man have en ubalance imellem de her hormoner.

Så hvor det måske tidligere har været, at ubalancen har ligget heroppe, så er hormonniveauerne blevet endnu lavere og så ligger ubalancen nu hernede. Så man kan stadigvæk have en ubalance, men hormonerne vil være lavere, når man ikke længere har ægløsning og ikke længere har menstruation. Giver det mening? Lise, ellers må du lige spørge igen.

Om det kan blive udlignet med tiden? Men hvis først der er gået nogle år, så er det som regel der, hvor kroppen er og den produktion den har. Selvfølgelig kan kroppen altid forandre sig og det er ikke altid vi ved, hvorfor det sker.

For nogle kvinder, så tager det som sagt længere tid, fordi hjernen også spiller ind her. Så den kan godt fortælle kroppen, at der stadigvæk, den kan ikke fortælle det til æggestokkene, for der sker ikke så meget længere. Men hvornår æggestokkene lukker ned, det kan også godt vare noget tid, efter at menstruationen er stoppet.

Men vi kan stadigvæk danne østrogen i vores fedtceller. Og det er derfor, at der er nogen, der siger, at det er godt for kvinder at have lidt fedtdepoter og vene teorien om, hvorfor det er vi tager på. Fordi at det faktisk bliver, at det er væv, der kan danne hormoner, østrogen for os.

Godt Lise, ellers må du bare spørge, om det var meget højt. Jamen så kan det, det plejer ikke at være meget højt. Østrogen niveauet plejer ikke at være meget højt, når man ikke har haft menstruation i et par år.

Det kan godt være, at det er højt i forhold til progesteron, men det plejer ikke at være meget højt. Jeg ser ikke kvinder med meget højt østrogen niveau, efter overgangsalderen, efter menopausen, efter den sidste menstruation. Men det kan stadigvæk godt være for højt i forhold til progesteron.

Men der kan godt gå, hvis sidste menstruation er her, og østrogenet nu har svinget op og ned, og det har givet en masse symptomer. Så kan det godt for nogle kvinder, så går det måske sådan her langsomt. Og for andre kvinder, der er det måske allerede faldet, inden de kommer hen til den sidste menstruation.

Hvis hedetur kan fortsætte, man kan stadigvæk også godt være hårdt ramt på humøret, fordi østrogen betyder faktisk også noget for humøret. Hvis østrogen er alt for høj, så kan det faktisk nogle gange give nogle af de samme symptomer, som når den er for lav. Og jeg har læst en artikel om det, nogle forskere havde en teori om, at det er fordi, at hvis der er meget højt niveau af østrogen i kroppen, så lukker kroppen simpelthen ned, for at cellerne kan optage det, fordi det bliver for voldsomt.

Og så kan det give mange af de samme symptomer, som på en meget lavt niveau af østrogen. Men østrogen spiller jo ind på rigtig mange ting i kroppen. Det gør hormonet, progesteron også.

Ikke bare på vores evne til at få børn. Og østrogen spiller også ind på humøret. Men det vil som regel ikke være de her humørsvingninger fra raseri til ked-af-det-hed og sådan noget.

Men humøret, det kan blive mere lavt, kan man sige. Mere trist eller en ligegyldighed. Man kan have sådan en... Hvad fanden er det her? Undskyld, det interesserer mig ikke, der er ikke noget.

Alt kan virkelig ligegyldigt. Det vil som regel ikke være de samme udsving på samme måde, som før den sidste menstruation. Så man kan virkelig blive ramt på humøret.

Så er der... Energien kan stadigvæk fortsætte at være meget lav. Og som sagt, nogen oplever, at de vender tilbage og får en masse energi. Tak for tommelfingeren.

Og nogen de oplever, at energien bliver ved med at være lav. Og andre oplever, at det først kommer efter den sidste menstruation. Og så er der den her ting med hukommelsen.

Når østrogen er høj, kan vi faktisk have problemer med hukommelsen. Og det kan meget vælge. Det er oftest den her korttids hukommelse med, at... Jeg kan huske, at jeg fandt tit mig selv ude på badeværelset, da det var rigtig slemt.

Og så tænkte jeg, hvorfor står jeg nu herude? Hvad er det, jeg skal her? Jeg kunne ikke huske det. Så kunne jeg gå ind i stuen og lave nogle andre ting. Og så kunne jeg komme i tanke om det.

Og så kan jeg se, at Gitte skriver, at jeg har en tristhed, som er svær at forklare. Ja, lige præcis. Og det er jo ikke en tristhed, der kommer, fordi der er en ydre årsag til, at vi er trist.

Den kommer ligesom indenfor. Jeg ved godt, at der er mange, der siger, at du skal nok gå til psykolog, eller der er også noget. Det kan godt være, at der er en masse ting, vi skal have styr på.

Og der kan rigtig være masser af ting, som er omkring os, vi skal have styr på og forklare. Men der er altså også rigtig mange af os, der oplever, at det er bare noget, der opstår. Og det er ligesom, at det kommer indefra, uden at der er nogen grund til det.

Og der skal vi altså lære at stole på, at de ting, som vi føler, er rigtige. Og fordi den her biokemi betyder også rigtig meget. Alt, hvad der er omkring os, det psykologiske, betyder rigtig meget.

Men det gør det biokemiske også. Og så er der, ja det var hukommelsen, jeg lige havde klippet. Og den kan efter menopausen, og det bliver den jo også med alderen.

Men der er faktisk en forsker også. Jeg har ikke fået læst hendes bog endnu, vil jeg lige sige. Men jeg har set et enkelt foredrag med hende.

Som har dykket ned i det her med hukommelsen og også med Alzheimers. Som vi kvinder jo faktisk har en meget større risiko for at få en mænd. Og det var det, hun syntes var interessant.

Så derfor dykkede hun ned i det. Og hun har simpelthen kunnet se igennem sin forskning, at der sker rigtig mange ting op i vores hjerne. I den her proces med at gå fra at have menstruation og til ikke at have menstruation.

Og de her ting der sker. Igen så er der også et aspekt af det, at vi lever i en moderne verden. Hvor vi gør nogle ting for vores krop, som den ikke har gået af.

Men vi bliver meget mere sårbare for at få de her ting efter menopausen. Efter den sidste menstruation. Så er der også evnen til i det hele taget at tænke.

Det hænger jo også meget sammen med hukommelsen. Den der fornemmelse af, at man ikke kan sætte... Jeg siger altid, at det er ligesom om, at man ikke kan lave den der tankerække, man har kunnet tidligere. Hvor man tænkte én ting, og så førte det til det, og så førte det til det.

Ligesom om, når man så kommer til nummer 2, så har man glemt nummer 1. Hvad det nu var, man lige havde tænkt det. Og hvis man når til nummer... Måske kan man godt klare et og andet tankerække sammen. Men når man så når til den tredje, så kan man overhovedet ikke huske den første.

Så det kan også være en ting, som fortsætter. Men det er nu ikke længere, fordi vi har den her ubalance med meget højt østrogen. Så er det fordi, at både østrogen og progesteron kan være lavt.

Og begge dele kan spille ind på hukommelsen. Kan du forklare mig de her tal? Progesteron værdi 1 og østrogen værdi 0,3. Jeg kan ikke gå ind i enkelte vurderinger af præcise hormontal.

Det gør jeg kun, når jeg har en masse viden om det individuelt. Fordi jeg skal have en masse viden, før jeg kan gå ind og analysere på det. Så det gør jeg altså kun ved mine klienter.

Så jeg kan ikke komme med konkrete forklaringer og analyse af en hormontest. Det kræver noget mere. Så desværre, det kan jeg ikke lige hjælpe med.

Men så er der søvn. Det er jo også en ting, som faktisk kan være forstyrret, både når der er højt østrogen, men også at for lavt progesteron. Men når så efter den sidste menstruation, at østrogenet falder og progesteronet også er lavt, så kan vi få dobbelt problemer også igen med søvn.

Så for lavt østrogen kan også give problemer med søvn. Og det er der jo rigtig mange, der bliver ved med at døje med. Så er der smerter.

Det kan for nogen også allerede opstå, før den sidste menstruation. Og det er muligvis, at der er mange af de her ting, som er rigtig svære at vide hvorfor. Fordi der er så mange ting, der spiller ind også på smerter.

Men der er rigtig mange kvinder, der går til lægen, fordi de har de her smerter, og ender med at blive undersøgt af reumatologer. Og der er intet at komme efter i forhold til gigt eller noget. Og de her smerter... Altså østrogen er med til en vis grad at beskytte os og knogler og muskler og det hele.

Men det kan allerede komme før den sidste menstruation. Og det er fordi, at når østrogen er for høj, så virker den faktisk inflammatorisk. Det vil sige, at den kan være med til at give inflammation.

Og når den er for lav, så beskytter den ikke nok imod inflammation. Så alle de her hormoner, vi har, der handler det om, at vores hormoner er rigtig gode. Der er ikke nogen, der er skadelige.

De skal bare lægge ind på et område. Og når de kommer over, så går det galt. Og når de kommer under, så går det også galt.

Så smerterne... Når de så kommer efter den sidste menstruation, så er det som regel fordi, at østrogenet er lavt og også progesteron. Det spiller faktisk også ind på smerter for rigtig mange kvinder. Igen, det er individuelt, fordi hvad der er for den ene kvinde, er ikke nødvendigvis for den anden.

Men generelt kan man godt sige, at begge hormoner spiller ind. Så derfor kan man faktisk godt begynde at få smerter først efter den sidste menstruation. Var det både høje og lave østrogener, man kan få det psykisk dårligt af? Ja, fordi lige så snart, at der er nogle områder, hvor det er godt at lægge, og så er der, når man kommer højt op eller lavt ned med alle hormoner, så kan vi få problemer.

Og det kan vi, når østrogen er for højt, og der kommer den her kæmpe ubalance med progesteron, og progesteronet er for lav, så er det, at det kan give store problemer. Men det vil typisk være før menopausen, før den sidste menstruation, så vil det typisk være problemet med for lavt progesteron, når der er noget med humøret. Det er typisk det, der hjælper mest.

Og så er det, når østrogenet falder og bliver lavt, så er det også det, der spiller ind. Så jeg skal lige se, at jeg har en sadel herovre bagved, så jeg kan huske dem alle sammen, fordi der er simpelthen så mange ting. Så det var altså de her, hvad skal vi sige, almindelige symptomer.

Hedeture, ligegyldighed, lavt humør, lav energi, hukommelsen, evnen til at tænke, søvn og så smerter. Det er der nogen kvinder, der oplever, at de først får efter den sidste menstruation, efter menopausen. Og for nogen, der vil det være sådan, at når de så kommer forbi den sidste menstruation og ind i menopausen, så vil de opleve, at nogen ting måske forsvinder, men der er også nogen ting, der fortsætter.

Og det kan være, hvis de også har kommet ind i menopausen med smerter. Når før smerterne er begyndt og sidder der, så kan det være noget, der kan være utroligt svært at rette op på. Og det kan godt tage op til et år måske, hvor man virkelig skal rette ind med kosttilskud og kosten.

Og der bare ikke er så meget plads til kaffe. Jeg tager lige en lille torv her. Fordi det alt sammen også kan være med til at give yderligere inflammation.

Så det kan være noget af et puslespil at få løst det. Og især når hormonerne er lave. Fordi der sker det, at vores evne til at reparere kroppen, den bliver bare dårligere.

Alt går langsommere. Simpelthen. Så det vi har kunnet tidligere, det kan vi ikke.

Det betyder ikke, som jeg siger altid, at vi skal stoppe vores liv, at vi ikke kan leve et aktivt liv, at vi ikke kan deltage i livet. Men de fleste af os, alle vil opleve, at vi ikke kan det samme som tidligere i livet. Fordi, hvis man nu siger, at det er en speeder, der bare ikke trykker så meget ned på speederen.

Og det kan kroppen ikke længere. Så tingene går noget langsommere. Både med at reparere alle de ting, der skal ske.

Og danne tingene. Og vores optag af næringsstoffer. Alt bliver lidt langsommere og lidt lavere.

Så det er derfor, vi skal tage det alvorligt, når vi mærker, at vi er trætte, og vi ikke kan det samme. Fordi det er rigtigt nok. Så lever vi i en tid, hvor vi mange gange arbejdsmæssigt, eller hvis nu livet sker med sygeforældre, børn eller skidsmisse, alt muligt, at vi så bliver presset.

Det kan vi jo ikke helt gøre noget ved, når det så sker. Og det kan være sværere og klarere livskriser end tidligere i livet. Fordi der ikke er så meget overskud, fysisk overskud i kroppen.

Så skal jeg lige se her. Der er kommet nogle. Mærker stivhed og smerter i fødder og hænder, specielt om morgenen.

Ja, det er ganske almindeligt at have det her. Dels så kan det være de lave hormoner. Der er mange, der får hjælp, når de først får f.eks. progesteron.

For mange der kræver det også, at man lever meget anti-inflammatorisk. Spiser en kost, der er anti-inflammatorisk og skærer væk på alt, hvad der kan være syredannende. Så der spiller kosten altså også en rigtig, rigtig stor rolle.

Og især imens man er ved at omvende det. Fordi der kan selv en lille bitte smule af det, som ikke er så godt at spise, være et problem. Og det kan være svært for os nogle gange at holde det her.

Og så kan det være næringsstofferne, vi har svært ved at optage. Der er mange af os, der får glæde af at bruge noget kollagen. Der er også nogen, som bruger silica, altså silicium og får glæde af det.

Så der er mange olier, der er rigtig mange forskellige ting, man kan afprøve. Og det er lidt forskelligt, hvad der virker. Men der er mange ting, man kan gå ind og gøre der.

Er det høj østrogen, der giver hedetur? Der er lavet undersøgelser, og jeg har altså også rigtig mange klienter, som både med høj østrogen og lav østrogen, som har hedetur. Og der er også lavet undersøgelser, der viser, at det er faktisk begge dele. Eller man ved ikke 100% hvorfor det er, at vi kvinder får hedetur.

Det man er nogenlunde enige om, det er, at det er beskeden heroppe fra hjernen og ud til kroppen, at det er ligesom vores termostat, der går i stykker og ikke fungerer så godt, og helt hvorfor, det ved man ikke. Og så er det netop, at man har altid sagt, at det var lavt østrogen, det var derfor kvinder fik hedetur, så skulle de bare have østrogen. Og det er jo så blevet forstærket af, at det også mange gange faktisk, selvom man faktisk har højt østrogen, så når man får østrogen, så virker det for nogle kvinder også på hedetur, langt fra på alle.

Så derfor har man hele tiden troet, at det var det, men så har man begyndt at lave undersøgelser, hvor man kan se, at kvinder med hedetur, de kan både have højt østrogen og lavt østrogen. Så det er en, men der er mange kvinder, der oplever, at når de får østrogen, så hjælper det dem. Der er også rigtig, rigtig mange, der oplever, at progesteronet hjælper.

Så det er lidt, det kan være begge dele. Og en kanadisk forsker, endokrinolog, en endokrinolog, det er sådan en, der forsker i kirtler og hormondannelse i kroppen. Hun har en teori om, at det kan både være højt og lavt østrogen, men det er simpelthen, når vi oplever, at der kommer et lille fald, hvad der vil være indimellem i løbet af døgnene.

Bare en lille fald i østrogen. Lige gyldigt, om det ligger her, eller det ligger her. Så det er det lille fald, der kan være med til at fremkalde hedeturerne.

Om det er rigtigt eller ej, det ved jeg ikke. Fordi det er en teori, og man har ikke helt fundet ud af endnu, hvorfor. Vi kvinder, vi er meget komplekse og ikke helt til at finde ud af.

Øhm, skal jeg lige se, om der var flere. Om jeg kan anbefale salvie-te mod hedeturer? Ja, det kan jeg godt, men jeg kan ikke vide, om det virker. Det virker på nogen, og på andre virker det ikke en dyt.

Altså for mig f.eks. dengang jeg afprøvede det, der virkede det ikke. Og sådan er det med alle de her kosttilskud. På nogen virker det, på andre virker det ikke.

Og der er jo ikke undersøgelser, der viser, at så virker salvi-te til, hvis det er, at vi har lige præcis de her hormoner i kroppen. Og det vil være jo forskning, der er svær at lave. Så den eneste måde, man kan prøve det på, det er ved at prøve med salvie og se, om det virker.

Altså salvie er en urt, man siger er svedhæmmende. Men hvis det nu er, at ens hedetur er meget kraftig, og de kommer af en eller anden anden årsag ind i kroppen, så er det ikke sikkert, at salvien virker. Men man kan altid prøve den, og så se, om den virker.

Nå, det var de almindelige symptomer. Jeg tror, det kommer til at blive en lang live i dag, kan jeg se. Men så kommer der også nogle helt nye ting.

Fordi det her med, at efter den sidste menstruation, når perimenopausen er slut, og vores hormoner er blevet lige så lave, som da vi var børn, så opstår der nogle helt andre vilkår. Har haft svedetur i 8 år, håber snart, det får en ende. Det håber jeg sørger mig også for dig.

Desværre, som jeg siger, så er der lavet undersøgelser, der viser, at de kan vare 10-15 år, og for nogle kvinder kan de faktisk blive ved. For ikke så mange år siden, der troede man bare, at det var sådan noget, der varede i flere, i få år. Men så kom der resultatet frem af nogle undersøgelser.

De her undersøgelser tager jo mange gange lang tid at lave, hvis det er sådan nogle langtidsundersøgelser, hvor man skal bruge 20 år på at undersøge noget. Så hvis man så havde sat en undersøgelse i gang i år 2000, så går der altså 20 år, inden man skal se, hvad der sker i løbet af de her 20 år. Og så skal de først analyseres, og forskningen skal laves, og så vil man måske have resultatet i år 2025 måske.

Men tidligere, der troede man, at hedeture bare var sådan en kort tid. Og så var det resultatet, der kom frem fra den her undersøgelse, hvor man så kunne se, at kvinder beretter jo om, at de har hedeture i meget længere tid, end vi hele tiden har troet. Og det er derfor vi, at igen jeg vil sige, tro på det der sker i din krop, og lad ikke en læge sige, at det ikke er rigtigt, det ikke sker.

Fordi vi finder hele tiden ud af nye ting, så vi skal simpelthen tro på det, altså vi mærker. Og så er der en, der spørger ved inkontinens, og det er netop det, at det er en af de ting, som regel først opstår efter den sidste menstruation. Selvfølgelig kan der være kvinder, altid undtagelse, der før den sidste menstruation, er faldet rigtig meget med østrogen og kan få problemer.

Men ellers så kommer det tit, oftest efter den sidste menstruation, efter menopausen, det med inkontinens og tørre slimhinder i skeden, og det kan også være andre steder i kroppen, og blæreproblemer, fordi det er også en slimhinde, der sidder inde i blæren. Og det tager til efter den sidste menstruation, og det er i hvert fald en af de ting, der ikke bliver bedre, det bliver kun værre. Og det er, at vores østrogen er med til at opbygge slimhinderne.

Når jeg nu siger østrogen, så skal jeg lige sige, at der findes nogle forskellige slags, og nogle gange kommer jeg til at sige østradiol, fordi det er som regel det, som er rigtig vigtigt før overgangsalderen, det er alle hormonerne. Men her nu, der kalder jeg det altså bare østrogen, og så må i lige leve med det. Jeg kommer ikke ind på detaljerne om, hvad det er for nogle hormoner.

Men det er østrogenet, det bliver lavt, og det påvirker vores slimhinder, og det påvirker også musklerne. En af de ting, der sker, når vi får de her lave niveauer af hormoner, det er, at vi mister muskler. Vi mister simpelthen muskelmasse, og det kan man måle.

Og det er også, selvom man træner, hvis du selvfølgelig ikke har trænet før overgangsalderen, kan du godt ende med at få flere muskler efter overgangsalderen. Men ellers, din muskelmasse vil simpelthen falde. Og samtidig med, at det er jo alt vævet hernede, der er musklerne også, som sidder hernede, og det er slimhinderne, som bliver påvirket, og det kan give problemer i forhold til inkontinens.

Men inkontinens, det er jo ikke kun hormoner, der spiller ind, og slimhinderne, men det er jo også musklerne, og musklerne bliver slappere, men det er jo også mekanisk, så det afhænger også af, hvordan man træner og om man træner. Og der kan man, jeg er ikke ekspert i at lære, hvordan man skal træne det, men det ved jeg, der er folk, der er, og man kan langt hen ad vejen med inkontinens, godt træne det op. For nogle kvinder, der lykkes det ikke.

Og så kan man vælge at bruge hormoner. Der er også nogen, der ender med at blive opereret. Det er ikke altid helt uproblematisk, for nogen er det.

Men det er en almindelig ting, der sker. Det er, at kvinder kan få tiltagende eller gentagende blærebetændelser, fordi når slimhinderne ikke er fuldstændig glatte, og de er ikke så elastiske som tidligere, så er de meget mere gennemtrængelige, og så kommer der hurtigere bakterier ind. Og så kan det opstå, at der hurtigere kommer de her blærebetændelser.

Og generelt når slimhinderne bliver generet, så vil vi også opleve, at vi har brug for at tisse oftere, fordi det hurtigere bliver generet derinde. Og så er der... Jeg skal lige se, hvad der kommer af spørgsmål her, så ikke jeg når... Så incontinence, der kan man godt gøre noget med hormoner, hvis det er det man vælger. Og træning.

Og så kan man... Der er forskellige ting, men det skal man ind over en læge eller fx en fysioterapeut, som har specialiseret sig i det. Der vil man kunne få god hjælp, og de vil også kunne undersøge, hvor slemt det egentlig er. Så det var slimhinderne, og det samme sker faktisk med huden.

Det er derfor, at den også forandres, og dels så får den jo rynker, men det er også derfor, at den kan blive mere tør. Så vores hormonelle forandringer, og at de bliver lave, det er en del af vores aldring. Der er mange, der gerne vil prøve at finde ud af, hvad er overgangsalderen, og hvad er den almindelige aldring.

Og det kan være virkelig svært at finde ud af, fordi de hænger sammen. Og de her hormonelle forandringer, der sker, det er en del af vores aldring. Det er vores hormonelle aldring.

Og den påvirker rigtig mange ting i kroppen. Og det gør den almindelige aldring også. Så det kan være svært at vide, hvad der er hvad.

Men lavere niveauer hormoner, det påvirker altså også huden. Hovedpine migræne er blevet lang vej. Ved du hvorfor? Dels så kan hovedpine migræne komme af mange ting.

Det behøver ikke være hormonelt. Det kan komme af noget, man ikke kan tåle at spise. Og det er ikke nødvendigvis noget, man behøver at være allergisk over for.

Det kan være noget, man bare har en intolerance over for. Hormonelt, så er der rigtig mange, der oplever at få det før den sidste menstruation. Fordi østrogenet stiger.

Der er den her ubalance. Så det er en af de ting, der er rigtig mange, der oplever at efter den sidste menstruation, så forsvinder det. Fordi at hormonerne nu bliver lave.

Stabilt lave. Så det kan meget vel være en hormonel ubalance. Men det kan også være noget, det kan også spille ind på, om der er noget, man ikke kan tåle.

Men det man kan prøve at gøre, det er at finde ud af, jamen er det hormonelt? Fordi så vil det komme på bestemte tidspunkter i din cyklus. Så hvis du har det på et bestemt tidspunkt i din cyklus. Det kan f.eks. være under menstruationen, eller op til menstruationen, eller ved ægløsning.

Det er lidt forskelligt, hvornår nogle kvinder har det. Hvis det kommer på et bestemt tidspunkt, så vil det være hormonelt. Og så vil man kunne gå ind og kigge på, og rette op på den her ubalance, der er i hormonerne.

Tak Helle, du siger altid noget, man ikke anede hører sammen. Og det er da godt. Jeg bliver også sindssygt overrasket, når jeg læser de her ting.

Og tænker, what? Hvad er det lige? Fordi jeg synes jo selv også, det er så interessant det her med, hvad er det lige, der sker i min krop? Fordi vi kan jo alle sammen mærke, at der sker noget. Og hvad er det så lige, der sker? Men, det var Slimhinderne. Der er desværre også nogle ting, som jeg næsten ikke har lyst til at tale om.

Men det er bare alligevel vigtigt, at vi også lige har det i minde. Fordi f.eks. så er sådan noget som hjertekarsygdommen, det er vi rimelig beskyttet for, lige indtil vi har haft den sidste menstruation. Derefter, så begynder vi altså at have lige så højt risiko for at få hjertekarproblemer som mænd.

Tidligere så er det noget, man har tænkt på. Det er en sygdom, mænd har, det er ikke noget, kvinder får. Men det er ikke det, at man kan se på statistikken.

Der er lige så mange kvinder, der faktisk får det som mænd. Og der er en rigtig høj dødelighed med hjertekarsygdommen, f.eks. i forhold til sådan noget som brystkræft. Der er rigtig mange.

Men det er ikke noget, der er blevet talt meget om. Og det er desværre heller ikke noget, der er blevet forsket særlig meget i. Nu begynder det at komme frem, fordi de symptomer, som man hele tiden har forbundet med at f.eks. få et hjerteanfald. At det er sådan nogle smerter og sådan noget.

Men for kvinder, der kan det være træthed. Ikke nødvendigvis de der kraftige brystsmerter, men lidt mere diffuse smerter. Så vores symptomer på hjerteproblemer kan være lidt mere subtile.

Og der vil jeg lige sige, at mange af os, vi kan opleve at få hjertebanken og få alle de her ting. Og det er som regel faktisk ikke så farligt. Det vil som regel vise sig, at det ikke er farligt.

Du skal selvfølgelig altid gå til en læge. Altså jeg kan ikke diagnostisere og vide, hvad der sker i din krop. Men det der hjertebanken er som regel ikke så farligt.

Det er mere, hvis der er nogle andre ting. Nej, du skal selvfølgelig også, hvis du har hjertebanken, gå til lægen og blive undersøgt for en sikkerheds skyld. Men det vil ofte være rimelig uproblematisk.

Det kan hænge sammen med stresshormoner. Det kan hænge sammen med vagusnerven, som er den store nave, der går også forbi hjertet og påvirker vores hjerterytme. Så det vil som regel ikke være det store problem.

Der er også mange, der kan opleve at have store smerter her i området. Hvor det så viser sig, at det rent faktisk er musklerne, muskulaturen i brystkassen. Fordi vi ender med at sidde ved et kontor og få spændinger.

Så der er rigtig mange ting der selvfølgelig skal undersøges. Men det er altså en af de ting, som vi får et større risiko for. Fordi det tyder på, at vi har været meget beskyttet af vores høje niveau af kønshormoner tidligere i livet.

Og det forsvinder altså. Så er der desværre også det, at jo ældre vi bliver, jo større risiko får vi for at få kræft. Så den stiger også.

Og det har meget noget med alderen at gøre. Og der er også rigtig mange kvinder, der får høj kolesterol. En af årsagerne til det, det er dels kosten selvfølgelig.

Men det er også, at hvorfor sker det først efter menoparsen, kan man sige. Og det er dels noget med, hvordan vi omsætter vores mad og sukker og fedt og alt muligt. Men det er også fordi, at kolesterol, når vi danner mange hormoner, så bliver de faktisk dannet ud fra kolesterol.

Så vi har lige pludselig ikke det samme behov for at bruge kolesterol i kroppen, når vi ikke danner så mange hormoner. Der er også rigtig mange kvinder, som oplever at få højt blodtryk. Og det er ikke noget, man kan mærke.

Det skal simpelthen måles hos en læge. Og så er der den sidste ting, som også vi får en større risiko for. Det er knogleskyrhed.

Jo ældre vi bliver, så bliver den større. Og der er igen det her med, at vi siger, at det er det lave niveau af østrogen. Men igen, så hende den forsker, jeg tit refererer til, hvis i har fulgt mig, en kanadisk endokrinolog, det er Jerilyn Prior.

Hun har faktisk lavet undersøgelser og forsket i det her. Og hun kunne se, at det var på yngre kvinder i midten af 30'erne. Og hun kunne se, at når de havde en ægløsning, der sprang over.

Man kan sagtens have en menstruation uden en ægløsning. Så kunne hun se, at det påvirkede altså knoglerne. Så hendes bud på det, det er, at når progesteron begynder at falde lang tid før vi overhovedet nærmer os perimenopausen og menopausen.

Så vi kommer faktisk ind i postmenopausen, allerede med en degenerering af vores knogler.

Men hun siger, at hvis vi har mange af de her menstruationer, som har været uden ægløsning. Så kan vi faktisk allerede, når vi kommer ind i overgangsalderen, eller på den anden side af den sidste menstruation, have dårligere knogler.

Er der overhovedet noget godt ved overgangsalderen? Yes! Nu handler det her jo ikke lige om, at jeg har lavet en video, der handler om nogle af de gode ting ved det. Jeg kan godt forstå, at du spørger.

Men det er jo ikke nødvendigvis, at det sker for alle. Men det er bare nogle ting, vi skal være opmærksomme på. Jo ældre vi bliver, kan man sige, at det også dukker op.

Men det er jo reelt, at de her ting sker. Så der var faktisk, nu du lige spørger, så har jeg hørt nogle forskere i dag, der blev interviewet omkring. De forskede netop i det med kvinder EFTER postmenopausen.

Eller ikke EFTER, men I postmenopausen. Og i deres evne til at danne muskler. Og der blev de netop også spurgt, kan man overhovedet sige noget godt? De kunne heller ikke lige finde på noget godt at sige.

I hvert fald ikke i forhold til muskler. Fordi det kræver bare så meget mere, at danne muskler. Og vores evne til det bliver dårligere.

Det var bare på det område. Men nogle af de ting, som kan være gode ved det. Og som man i andre kulturer, hvor man lever på en anden måde.

Hvor man lever mere psykisk i forhold til både forårstiderne. Men også i forhold til hvilken fase man er i i livet. Der vil man jo se på kvinder på en anden måde.

Så her bliver det jo tit forventet, at vi skal yde det samme på arbejdsmarkedet, som vi gjorde inden. Og det er der nogle kvinder, der kan. Og nogle kvinder kan det bare ikke.

Så vi har noget pres i vores samfund, der gør, at vi skal kunne yde det samme. Hvis nu vi tog lidt mere hensyn til det, så kunne det godt være, at tingene ville se meget anderledes ud. Men det der sker, og det er der også en amerikansk læge og forfatter, som har skrevet bøger om.

Det er, at det skifte, der sker i hormonerne. Ikke kun fysisk, nu taler jeg meget om det fysiske. Fordi det er det, der fylder meget hos os, når vi står midt i det her fysiske.

Men det der også gør, at det kan være et helt skifte i bevidstheden i niveau. Hvor der er rigtig mange kvinder, der oplever, at nu gider de ikke mere af shit for at se lige ud. Altså de er lige glade med, hvad andre mener om dem og hvad de skal.

Nu vil de leve deres eget liv. Så der er for nogle kvinder, der sker simpelthen et skifte. Når det er, at man er hårdt ramt.

Hvis man er hårdt ramt af symptomer, så er det ikke sikkert, at man lige mærker det. Så kan det godt være, at der går noget tid. Men for mange kvinder sker der faktisk et skifte her i livet.

Hvor man kan sige, at nu skal vi ikke længere bruge al den her energi på at danne hormoner. At have den her cyklus. En anden ting, der faktisk er rigtig dejlig, det er ikke at have menstruation.

Det synes jeg er fantastisk dejligt. Jeg skal ikke ligge vågen om natten med smerter. Jeg skal ikke tænke på, om jeg kan have hvide bukser på.

Jeg skal ikke tænke på, om nu skal jeg på ferie. Nu skal jeg ud og vandre ude i skoven. Og nu får jeg menstruation.

Det er jo faktisk en god ting. Og det jeg taler meget om her, det er jo til de kvinder, som er hårdt ramt af symptomer. Fordi først for mange, der forsvinder det.

Og så er livet jo ganske, ganske fantastisk. Og måske er det netop mere fantastisk end tidligere. Fordi der kommer en anden kerne.

Og så finder man mere ind til sig selv. Og hvem man er. Og hvad man står for.

Og hvad man vil være med til. Og hvad man ikke vil være med til. Og hvordan man synes, at livet skal være.

Så der kan være rigtig mange gode ting. Det som jeg taler meget til, det er jeg meget ofte også til alle de af jer, som er ramt af de her symptomer. Fordi der hvor man siger, bullshit, jeg kan ikke mærke noget som helst.

Ej undskyld, jeg lige kommer til at bande. Men jeg kan ikke mærke noget som helst i de her forandringer, du taler om. Fordi jeg er bare træt.

Eller jeg er bare trist. Så det er. Og for mange der oplever man altså, at man kan komme ud.

Hvis man har haft mange symptomer i selve  perimenopausen. At man ligesom kan komme ud af den der boble. Og opleve, at man faktisk får det rigtig godt.

Så er der jo faktisk også rigtig mange, der oplever en stor glæde ved at få børnebørn. Så der er rigtig mange glæder i livet. Stadigvæk.

Men byd meget gerne ind her i, hvad I synes har været godt. Hvis I overhovedet synes, at der er noget, der har været godt. Helt rigtigt.

Bruger meget af min fritid til at komme mig, så jeg kan holde til mit arbejde. Ja, det er da rigtigt. Den hører jeg bare rigtig, rigtig tit.

Hos mine klienter siger. Jeg er bare så træt af, at jeg bare arbejder. Så kommer jeg hjem.

Og så det eneste jeg kan, det er at slappe af. Fordi jeg er for træt til noget andet. Dieter Hansen ønsker at være med i din video.

Ja, men hun kan da bare komme med. Nå. Jeg håber det har givet mening.

Alt det her, jeg har sagt. Omkring hvad det er for noget. Og giver det mere mening for jer.

Hvad det er, der sker efter. Efter den sidste blødning. Og hvorfor det er så himmelvidt forskelligt.

Om man er det ene eller det andet sted. Det håber jeg det har givet mening. Alt det jeg har sagt.

Og ellers må I lige spørge. Hvis jeg ikke har fået forklaret det. Det er godt nok.

Jeg tager lige lidt af min kolde kaffe nu her. Ja, børnebørn er bare super dejlige. Ja, lige præcis.

Så der er rigtig mange ting. Og der kan blive rigtig mange gode år. Efter menopausen.

Men vi skal kunne vide. At de her fysiske ting. Sker og ikke arbejde imod dem.

Fordi det er det der sker for mange kvinder. Så forsøger de at presse sig selv. Fordi.

Jeg skal da kunne det samme. Men det kan vi ikke. Så det skal man regne ind.

Så man ikke. Og det har jeg også lavet video om at tale om. Så det kommer jeg ikke til at tale om nu.

Så man ikke kommer til at overtrække på sin energikonto. Og sin krops evne til at hele. Og regenerere sig selv.

Og at man skal passe godt på sig selv. Så der er rigtig mange gode ting at sige. Og rigtig mange af os lever jo et rigtig godt liv.

Når vi er igennem alle de her symptomer. Yes, er der flere spørgsmål. Nu tror jeg jeg har talt rigtig rigtig længe.

Jeg har talt næsten en time. Hold da op. Jeg troede bare det her ville være kort.

Men sådan er det. Først når vi kommer til at tale om det her. I må meget gerne lige melde tilbage.

Om det har givet mening. Eller bare give mig en thumbs up. Eller hjerte.

Så ved jeg lige at det har givet mening. Det er meget rart at vide. At det jeg siger det giver mening.

Jeg giver jer lige et lille øjeblik. Fordi jeg ved der er lidt forsinkelse på. Ja, godt Lise.

Og ellers er det nu. I skal stille et spørgsmål hvis det er. Jeg synes jeg mærker et hav af overgangsalders symptomer.

Men jeg har af og til stadig en blødning. Så konkret er jeg vel ikke i overgangsalderen. Jo, du er netop i overgangsalderen.

Fordi overgangsalderen er. Alt den tid hvor man bløder og bløder. Og bløder og bløder.

Hen til den sidste menstruation. Og så lige lidt på den anden side. Så jo, du er i overgangsalderen.

Jeg ved godt at der er nogen. Men det er ikke sådan at man definerer ordet. I den videnskabelige litteratur.

Det var det jeg ville sige. Og heller ikke i forhold til de danske sundhedsmyndigheder. Så det er lige præcis det du er.

De aller værste af de her PMS lignende symptomer. Med spændte bryster. Og alt det her vi har oplevet.

Måske en lille bitte smule omkring menstruationen. Det kan ligesom blive meget voldsommere. Men det er stadigvæk.

Du er i overgangsalderen. Mens du bløder. I det øjeblik du ikke længere.

Du har haft den sidste menstruation her. Og så der lige går lidt tid efter. Hvor hormonerne lige skal falde på plads.

Så er du i det der hedder postmenopausen. Så mange af de her symptomer. De er der fra den sidste blødning.

Og så mens man stadigvæk bløder. Er det et spørgsmål? Gode råd i forhold til træthed? Fordi jeg ved ikke om det er et spørgsmål. Eller det er det måske.

Altså. Det er jo vanvittigt komplekst. Fordi træthed kan jo komme af rigtig mange ting.

Det kan komme af for dårlig mad. Det kan komme af at man presser sig selv for meget. Det kan hormonerne.

Som også jeg siger. Træthed kommer ind. Så en bedre hormonbalance.

Og så forskellige kosttilskud kan hjælpe på energi.

Og så hvile. 

Det handler også om noget som hedder mitokondrierne. Inde i kroppen. Som er dem der er energi til os. Dem kan man fx få til at vokse ved at gå i sauna.

Man kan også få dem til at vokse ved at vinterbade. Jeg har nogle gange overvejet det. Men jeg har ikke lige fået taget mig sammen til at gå i gang med vinterbadning.

Men det er faktisk. Det er nogle af de ting som kan få energiproduktionen. I kroppen til at stige.

Og så er det. For mange af os kvinder handler det også om. At få de ting væk.

Som drener os fra energi. Dårlig mad. Når man er træt.

Og udslidt. Så vil man tit komme til at spise dårlig. Også selvom man synes man spiser sundt.

Fordi man godt ved hvordan man skal spise. Det husker jeg i hvert fald. Jeg tænkte ej jeg spiser lidt sundt.

Men da jeg så først kom til at kigge på det. Så kunne jeg godt se at i en periode hvor jeg havde det rigtigt skidt. Der højder altså lige lidt mange frysepizzaer ind.

Så alle de der ting der er med til at trække ned. Dem skal man få til at forsvinde. Hvis man presser sin krop for meget.

Så vil man blive træt. Så jeg håber det er ikke lige helt så enkelt. Eller ikke bare sådan så man kan sige.

At der er lige en ting man kan gøre. Der er rigtig mange ting. Det er der altid med de her ting.

Kom for sent på. Man tager en genudsendelse senere. Det er godt Lene.

Og tak. Jeg har cirka blødning en gang årligt. Ja.

Og så kan du stadigvæk have de her udsving ind imellem. Og det kan godt være at dit østrogen nu er faldet rigtig meget. Men så når du får en blødning.

Men det sker kun når østrogenet stiger. At det er der vi får blødning. Fordi der skal højt østrogen til for at få fortykket slimhinde i livmoderen.

Og vores blødning det er, når den her slimehinde skal afstødes. Og kommer ud. Og det sker kun når det er at vi får en fortykkelse. Og det er østrogenet der gør det. Så og der må man simpelthen.

Man kan ikke vide det. Der er undersøgelser der har forsøgt at finde ud af. Er der nogle mønstre som kvinder følger.

Og det er der. Der var 200 eller sådan et eller andet. Vi er så forskellige.

Og det er også det der gør så svært. At forske i overgangsalderen. Fordi vi er så forskellige.

Så du er nødt til at vente. Hver gang du får en ny blødning. Og så må du se.

Så må du vente et år. Før du kan nogenlunde regne med at det er slut. Det kan man ikke helt vide.

Så fint i svar i forhold til træthed. Godt, bare det giver mening. Tak for dig.

Nu føler jeg mig mere normal og mindre syg. Det er jeg virkelig glad for du siger. Fordi det er det der er meningen.

Og det er altid en balance. Jeg har ikke lyst til at overgangsalderen er en sygdom. Og det skal ikke gøres til en sygdom.

Men det er også bare rart at have et sted. Hvor alt det man mærker i kroppen. Bliver anerkendt.

Fordi det altså er der. Og så kan det godt være at der er nogen andre der mener. Det er bare noget du billeder op i hovedet.

Men os der har prøvet det på kroppen. Det er der jo. Og det skal vi have plads til.

Og det er normalt. Og der vil være andre kvinder som ikke har det. Og de vil synes at du bare skal tage dig sammen.

Fordi de ikke selv har mærket det. Sådan er vi mennesker jo. Det vi ikke selv har prøvet, det kan vi ikke forstå.

Anti-inflammatorisk kost har fuldstændig taget min hedetur væk. Kan det passe? Ja, det kan det faktisk godt. Det er der mange der oplever.

Og det er desværre ikke alle. Fordi nogen oplever også at det ikke virker. Og det er det med hedetur er så komplekst.

Men ja, det kan passe. Fordi vores kost spiller rigtig meget ind. Der er især tre ting som kan være med til at forværre hedetur.

Måske lidt flere. Men det er sukker. Du kan roligt spise frugt vil jeg sige.

Det er altså en misforståelse at det er skadeligt. Jeg ved godt at det er der mange der vil være uenige med mig i. Men det er at det kan du roligt spise. Men ikke hvidt sukker.

Og heller ikke voldsomme mængder af tørret frugt for eksempel. Fordi det har også højt sukkerniveau i. Selvom det er bundet til fiber. Men sukker.

Alkohol og kaffe. Eller kaffeen kan man sige. Det er de ting som kan være med til at give hedetur.

Og så stærk mad, det kan virkelig også. I hele taget bare det at spise, jeg ved ikke, om der er mange af jer, der oplever det, men jeg kan huske at da jeg havde min hedetur, når jeg spiste, bare det at spise varm mad, kunne faktisk give mig en hedetur.

Så det kan sagtens passe, fordi så har du skåret alle de her ting væk som... Sukker kaffe og alkohol, eller i hvert fald skåret kraftigt ned på dem. Så det kan meget vel passe. Det er der rigtig mange kvinder, der også oplever, at hvis de drikker meget kaffe, når de så skærer ned på kaffen eller helt undlader det, at så sker der en forbedring.

Og de her ting, de kan være med til, at dels så styrer de vores blodsukker, og det kan påvirke også stresshormonerne, og det kan påvirke vores varmedannelse i kroppen. Så det er virkelig en kompleks ting det her med med hedeture

Yes. Men så tror jeg faktisk at jeg vil sige tak for nu Jeg kan se jeg kom op på en hel time Men tusind tak fordi I dukkede op og var med Det er rigtig dejligt fordi jeg synes jo også det er rart at have kontakt til alle jer Der har alle de her ting herude så jeg ikke bare sidder og taler alene Det er rigtig dejligt, at I melder tilbage, fordi det gør det bare meget sjovere for mig at være med til at formidle alle de her ting. 

Og så kommer Hanne lige med et spørgsmål på falderebet. Hvornår kan man håbe på, at vægtøgningen aftager Altså den, som man føler er der, bare man kigger ind i. Den glemte jeg lige at tale om. Hanne, jeg tror ikke, du har lyst til at få svaret.

Det kan du ikke regne med. Og det er fordi... Og det kan der i selve overgangsalderen, altså mens man stadigvæk har menstruation, i det der også hedder perimenopausen der kan det ske nogle ting med, at vi kan få meget mere væske i kroppen. Men det der sker, det er, at når vi ikke længere skal danne alle de her hormoner og alle de her cyklus og alle de her ting i kroppen, og vi bliver samtidig ældre, så bliver vores stofskifte lavere, og vores behov...

For energi bliver lavere, så vi får også behov for færre kalorier, og det bliver ved med at være lavt det bliver ikke højere igen på noget tidspunkt, det bliver faktisk kun lavere, når det er, at vi får lavere niveau af hormoner, fordi så skal kroppen ikke bruge energi på den hormoner. Og igen hende den kanariske forsker jeg tit refererer til, hun har også lavet nogle undersøgelser, hvor hun kunne se, at...

Når kvinder ikke havde en ægløsning og ikke dannede progesteron, så tog faktisk på, fordi at progesteron også er med til at hæve temperaturen en lille smule i kroppen. Det er det, der gør, at man kan bruge temperaturmåling til at finde ud af, om man har haft en ægløsning, fordi progesteron kun bliver dannet når der har været en ægløsning.

Og den her lille stigning, bitte stigning i temperaturen i kernetemperaturen inde i kroppen Det er altså med til, at kroppen har brug for flere kalorier og mere energi, så det at vi lige pludselig ikke har den her ægløsning og ikke har den her lille stigning, det er en af de ting, der gør at vi har brug for færre kalorier, men også at vores krop jo ikke regenererer for eksempel ikke danner lige så mange muskler, ikke kan længere, så vi får brug for mindre energi Det vil sige at vi faktisk skal spise mindre end vi har gjort tidligere livet for at holde vægten.

Og hvis vi så gerne vil tabe os, så skal vi jo spise endnu mindre. Jeg er ked af at komme med det her budskab. Jeg ved godt, at der er mange, der har nogle mirakelløsninger. Og stress spiller også ind og alle de her ting. Det er selvfølgelig ikke, at det spiller også ind. Men det, der spiller allermest ind, og det, der sker i kroppen, det er, at vi får brug for mindre energi ind.

End vi har gjort tidligere og det er de færreste af os, der begynder at spise mindre tværtimod nogle gange. Så det er desværre de barske vilkår, vi må leve med, og samtidig kan man også se, og det har man lavet undersøgelser, fordi man har scannet, at fedtet har det med at flytte sig, og det får en forkærlighed for at sætte sig på maven i stedet for at sætte sig på baller og lov fx Og det, som der er nogle af de forskere, der har undersøgt det, de siger det er, at får en lidt mere maskulin form for det, hvor fedt vævet sætter sig.

Det er lidt ligesom det gør på mænd, der har det heller aldrig sat sig på lår og baller Og det er det, det gør, når vi har høj niveau af østrogen mange gange, så kan det sætte sig der. Så desværre Hanne det var det kedelige budskab Så det kan du ikke regne med bliver anderledes Det er af vilkårne, så det er spise mindre.

Vil du en dag skrive om mavesyre? Det vil jeg egentlig godt, men det er ikke noget, jeg har undersøgt vanvittigt meget, så det ved jeg ikke, hvornår det bliver. Og jeg har lige nogle andre projekter men egentlig vil jeg gerne, for jeg synes, det er ret interessant. Og jeg er ikke færdig med at undersøge det.

Men jeg synes, at hvis man har problemer så skal man gå til lægen og man skal få det undersøgt og egentlig få målt om man har for meget mavesyre. Fordi det, der også sker, det er, at det ikke altid kun handler om mavesyren. Det, der sker, det er igen det her med musklerne, og vi har det, der lukker fra spiserøret ned til mavesækken. Den åbning der, den bliver også slappere, altså nu er vi tilbage igen, er der overhovedet noget godt med menopausen men det hele bliver bare slappere indeni, begynder at hænge og bliver dårligere, så vi kan få problemer med, at det ikke lukker ordentligt og det er derfor, der kan komme tilbage i løb så det behøver ikke kun være på grund af for meget mavesyre det kan simpelthen være, at den her åbning eller lukning kan man sige ned til mavesækken ikke fungerer godt nok Der kan man gå til en osteopat og noget lignende, som kan hjælpe en med de her ting.

Og så, det er noget jeg faktisk selv er ved at undersøge ret meget det her med, hvad der sker her, fordi jeg selv lige har fået nogle problemer at det er vores holdning. Det er, at når vi sidder ned, så sidder vi og falder ned sådan her, så vi får presset det her område, hvor mavesækken og spiserøret er. Så det...

Og når vi så bliver ældre det er ikke sikkert at det påvirker os når vi er yngre, og det hele sidder bedre og mere stramt. Men når vi bliver ældre så bliver det altså værre. Så det håber jeg at lige kan bruge til noget, Louise. 

Godt. Men så vil jeg sige tusind tak for jer der er dukket op, og også til alle jer, som ser den her live senere.

Den blev lidt lang, men det måske. Vigtigt og der var meget at sige Og så have en rigtig rigtig god lørdag derude Hej