Svedeture om natten i overgangsalderen – 5 lindrende løsninger
Svedeture om natten i overgangsalderen - 5 lindrende løsninger
Svedeture om natten kan være yderst belastende og forstyrrende for din nattesøvn. Måske vågner du brændende varm, drivvåd af sved og dynen bliver hurtigt sparket af. Du kan være så gennemblødt, at du må skifte både nattøj og sengetøj.
Her får du syv næsten ukendte facts om svedeture om natten samt fem måder at mindske eller helt slippe af med svedeturene.
7 (næsten ukendte) facts om svedeture om natten
Svimmelhed er når man har en følelse af at miste balancen eller at omverden drejer rundt. Det er en følelse af ubalance, svimmelhed, forvirring eller endda følelsen af at være ved at besvime.
Svimmelhed opstår, når der er en forstyrrelse i fornemmelsen af balance, som holdes ved hjælp af flere sanser: synet, det indre øre, hjernen og kroppens position. Derfor kan en forstyrrelse i en eller flere af disse sanser være årsagen til svimmelhed.
1. Svedeture er din krops forsøg på at køle sig ned
Svedeture er faktisk din krops forsøg på at køle sig ned. Din krop tror fejlagtigt, at den er overophedet og sætter derfor gang i en nedkøling. Dine blodkar udvides, og hjertet pumper mere blod ud til kroppens overflade for at afgive varme gennem huden. Og sveden hjælper med at køle kroppen ned.
2. Svedeture kan føles som et panikanfald
Under en svedetur bliver der udskilt stresshormoner, og du kan derfor få kraftig hjertebanken, føle irritation, vrede, uro eller angst. Nogle kvinder oplever endda at have en følelse af panikanfald i forbindelse med nattesved.
3. Nogle kvinder kan døje med nattesved i mere end 10 år
Wow, 10 år tænker du måske. Det er lige godt længe. Alt for længe.
I gennemsnit varer hedeture og nattesved syv til ni år, og omkring en tredjedel af kvinder har hedeture i et helt årti eller mere. Også kvinder helt oppe i 70'erne og 80'erne kan døje med hedeture og svedeture om natten.
Omkring 75 procent af alle kvinder i postmenopausen (efter sidste menstruation) har hedeture eller nattesved. Dog kan det begynde flere år før din sidste menstruation, mens du er i perimenopausen. For nogle kvinder er nattesved endda et af de første symptomer på overgangsalderens hormonelle forandringer.
4. Svedeture og hedeture er ikke nødvendigvis det samme
Både hedeture og svedeture giver fysisk stress i kroppen. Ny forskning viser, at svedeture om natten giver et højere niveau af stress end hedeture alene, uanset om det er om dagen eller natten.
Og kvinder, der havde flere hedeture om natten i stedet for om dagen, havde større risiko for depression.
Nattesved varer også meget længere end hedeture og producerer selvfølgelig også mere sved.
5. Nogle kvinder har mere tendens til at få nattesved
En undersøgelse har vist, at nattesved har en tendens til at ske tidligere og være mere kraftige for sorte kvinder sammenlignet med hvide kvinder. På den anden side oplever kvinder i Kina og Japan færre og mindre intense hedeture sammenlignet med kvinder i USA.
Hvorfor ved vi ikke, men årsagen er formodentlig at finde i kost, kultur og sociale strukturer.
6. Vi kender ikke den nøjagtige årsag til svedeture i overgangsalderen
Hvorfor er det, at din krop pludselig reagerer, som om den er overophedet?
Tja, det ved ingen desværre med sikkerhed.
Svedeture i overgangsalderen har helt sikkert en sammenhæng med de hormonelle forandringer.
Nogle mener, at det skyldes et lavere niveau af østrogenerne, men undersøgelser viser, at også kvinder med højt østrogen kan døje med svedeture. Andre fremhæver så, at det muligvis kan være, når der er et fald i niveauet af østrogen, uanset hvor højt det var til at begynde med.
Dog er der generel enighed om, at hedeture og svedeture udspringer af en forstyrrelse i din krops indre termostat. Af en eller anden årsag bliver termostaten forstyrret, så området for, hvad din hjerne opfatter som en normal temperatur bliver meget smallere. Derfor kan selv bitte små ændringer i din indre kernetemperatur fremkalde hedeture og svedeture.
7. Menopausen er ikke altid årsagen til svedeture
Er du i sidst i 40'erne eller i 50'erne, så der der stor sandsynlighed for, at dine natlige svedeture sker på grund af hormonelle forandringer.
Men der er også mange sygdomme, der kan give nattesved, blandt andet diabetes, søvnapnø, lupus, nogle kræftformer og refluks.
Nattesved kan også være bivirkninger af behandling med eksempelvis aromatasehæmmere, tamoxifen, opioider, steroider, antidepressiv medicin, blodtryksmedicin og diabetesmedicin.
Derfor er det altid vigtigt, at du bliver undersøgt af en læge, hvis du har nattesved.
4 effektive løsninger på svedeture om natten
Det gode er, at du som regel ikke behøver leve med nattesved. Du kan vælge at gøre noget ved dem, så du mindsker antallet og styrken af dem - eller endda helt slipper af med dem.
Det er især vigtigt, hvis din nattesøvn er meget forstyrret at svedeturene, da det kan medfører flere andre symptomer samt belaste helbredet og på sigt føre til andre lidelser og sygdomme.
Løsning 1: Undgå ting, som udløser dine svedeture
Selvom den præcise årsag til svedeture ikke er fuldt kendt, så ved vi alligevel en del om, hvad der er med til at udløse svedeture.
Derfor er det vigtigste og mest effektive, at du finder frem til de faktorer, som udløser eller forværrer dine svedeture. Og så selvfølgelig undgår udløserne så vidt muligt.
Din livsstil har en stor indflydelse på symptomer og dermed også nattesved.
Faktorer der kan udløse eller forværre svedeture er:
- Stress
- Overvægt
- Kaffe
- Alkohol
- Stærkt krydret mad
- Hurtige kulhydrater
Læg mærke til, om nogle af disse faktorer fremkalder svedeture hos dig, og så har du de områder, hvor du skal sætte ind.
- Men det er da alt for besværligt at skulle gøre noget ved alt det!
Sådan tænker mange (mig selv inklusiv).
Men det er den barske sandhed. Hvis du vil mindske dine svedeture og hedeture, så skal du arbejde med at mindske eller helt undgå de ting, som udløser dem.
Løsning 2: Dybe vejrtrækninger
Der er meget der tyder på, at dybe og langsomme vejrtrækninger kan lindre hedeture og dermed formodentlig også svedeture.
En undersøgelse har vist at dybe og langsomme vejrtrækningen med seks til otte vejrtrækninger i minuttet kan være gavnlige. Vejrtrækninger laves to gange om dagen i 15 minutter, begyndende når du får en hedeture eller svedetur.
Løsning 3: Det "magiske" kosttilskud
- Men kan du ikke lige komme med forslag til et kosttilskud som virker godt på min nattesved?
Nej, desværre. Der er ikke ét bestemt kosttilskud, der virker effektivt på alle. Forskningen viser at effekten af kosttilskud er meget svingende, og mange gange ikke nævneværdigt større end ved placebo.
Derfor får mange kvinder ingen som helst virkning ved brug af kosttilskud, mens andre får en god lindrende effekt i noget tid, og atter andre får en god virkning på længere sigt.
Det kan eksempelvis være tilskud med rødkløver, salvie eller pycnegonol som kan have en virkning. Eller ej. Det er meget individuelt.
Så hvis du vil finde ud af, om kosttilskud har en god virkning på dine svedeture og hedeture, så må du i gang med at afprøve de forskellige tilskud.
Løsning 4: Alternativ behandling
Nogle kvinder oplever en lindring af deres svedeture, når du får akupunktur eller zoneterapi. Igen er det meget individuelt, og du er nødt til at prøve dig frem for at finde ud af, om det også har en gavnlig effekt på dig.
Løsning 5: Den måske alligevel "magiske" løsning
Forskningen er klar: hormoner er et effektivt middel mod svedeture og hedeture.
Undersøgelser viser, at både bioidentisk østrogen og bioidentisk progesteron har en effekt, der langt overstiger virkningen af kosttilskud.
Du kan vælge at tale med din læge. Her skal du dog være opmærksom på, at de fleste læger stadig udskriver syntetisk gestagen, som kan være problematisk. Bed om at få bioidentisk progesteron i stedet.
Eller deltag i et Bioidentisk Hormonforløb hos mig.