Fejlen mange kvinder begår i overgangsalderen – og hvordan du undgår den
Jeg ser ofte den samme fejl gå igen hos mine klienter.
Måske begår du også fejlen?
Uden at være klar over det.
En fejl, som kan komme til at koste dyrt.
Dyrt i forhold til:
- Energi
- Velvære
- Overskud
- Livsglæde
Fejlen kalder jeg for:
Overtræk på kontoen.
Hvilket betyder, at du bruger flere ressourcer, end du har til rådighed i din krop.
* * *
Sådan begynder det
Overgangsalderen kommer som regel usynligt snigende i begyndelsen.
Det kaster din krop ud i et (større eller mindre) hormonkaos, som påvirker alt i din krop. Også dine fysiske og psykiske ressourcer.
Derfor kommer du hurtigere til at bruge mere end du har. Og overtrække på kontoen.
Når det sker, begynder din krop at sende signaler om, at du er i underskud. Jo mere underskud, desto mere vil din krop brokke sig.
Så kunne man jo tænke:
“Fantastisk at kroppen gør mig opmærksom på det, så jeg kan gøre noget ved det.”
Men …
Det er her, det tit går galt.
For måske overhører du din krops signaler.
Det er ganske almindeligt.
* * *
Fire faser i ‘Overtræk på kontoen’
Befinder du dig i en af de her fire faser – og hvilken?
1: Uvidenhedsfasen
Du er en lille smule i underskud, og din krop sender små signaler.
Men du ænser dem overhovedet ikke, og er endnu helt uvidende om dit lille overtræk.
2: Ignoreringsfasen
Du kommer lidt mere i underskud.
Din krop skruer op for tegnene, og du registrerer signalerne.
Men ignorerer dem.
Du har ikke tid eller overskud til dem. Du har jo travlt med at passe din hverdag og få det hele til at hænge sammen. Job, børn, hjem og familie tager al din opmærksomhed.
Eller også opdager du stadig ikke signalerne.
For stresshormonerne, der ræser rundt i din krop i store mængder, gør dig høj og giver energi. (Måske sammen med kaffe og sukker?). Og du føler, at det går fantastisk derude i overhalingsbanen med 130 i timen.
Men prisen er, at der bliver trukket endnu mere på dine (ikke eksisterende) reserver.
Fase 3: Acceptfasen
Du er nu længere oppe i det røde felt.
Din krop begynder at råbe højere, og du kan ikke længere ignorere det. Du mærker tydeligt, at du er drænet, og kan klare endnu mindre end tidligere.
Men hold op, hvor er det svært at acceptere, synes de fleste kvinder.
Derfor går de i gang med at få til at gå væk. Det skal bare forsvinde, og det kan kun gå for langsomt.
Måske tænker du:
- Der noget galt med mig.
- Jeg tager mig ikke nok sammen.
- Jeg er blevet alt for skrøbelig.
- Jeg dyrker ikke nok motion.
Og forsøger at tage dig endnu mere sammen – og gøre alt endnu bedre.
Måske skruer du op for din motion, for du har sikkert hørt eller læst, at det skulle løse alt.
Men guess what …
Det mislykkes som regel, hvis du har trukket alt for meget over på kontoen gennem længere tid.
* * *
Acceptfasen kalder jeg denne tid.
Her vil de fleste kvinder fortsat med vold og magt (og med store konsekvenser for kroppen) blive ved med at passe alle dagligdagens gøremål fuldstændig som tidligere.
Og gerne lidt mere til.
Også selvom denne tanke dukker op:
“Den er gal. Jeg er nødt til at sænke tempoet.”
Fordi det kan det være så uendelig svært at overskue, hvordan du skal sænke tempoet. Du har så lidt overskud, at bare tanken om at skulle ændre på din hverdag giver dig stress.
Lidt som at skulle hoppe af en bil i fuld fart.
4. Den kritiske fase
Du befinder dig nu i den yderst kritiske fase.
Hvis ikke du stopper op nu, ender du højst sandsynlig med at knække sammen.
Din krop SKRIGER til dig:
Alarm, alarm.
Hjertebanken, angst, dårlig søvn dukker op – eller bliver betydeligt værre.
I denne fase har du som regel intet valg længere:
Stop op – eller din krop giver op.
Nogle kvinder opdager tidligt, at der ikke er så meget krudt tilbage, og skruer ned for aktiviteten. Mens andre desværre ender med at gå hele vejen, lige indtil kroppen siger stop, og så ender det ofte med en sygemelding.
Men hvordan kan du gribe det hele an og undgå at komme helt derud, hvor kroppen bryder sammen?
* * *
3 ting, du kan gøre for at undgå et totalt sammenbrud
Sender din krop tegn til dig, om at du trækker over på din konto?
1. Læg mærke til din krop
Tag signalerne alvorligt, også selvom du har svært ved at acceptere det.
Det hormonelle kaos i overgangsalderen og din aldring giver helt andre vilkår. Du er nødt til at tilpasse dig de nye vilkår. Især hvis du ikke sover om natten.
2. Overvej hvad du kan ændre
Nogle kvinder vælger at gå ned i tid på arbejdet, eller finde et job, hvor de er mindre presset.
Men mindre kan også gøre det.
Begynd gerne i det små, og tag babysteps.
Hvor i din hverdag kan du lave forandringer, så det tager noget af presset fra dig?
3. Inddrag dine omgivelser
Din arbejdsplads
Spørg dine kollegaer, om du virker stresset.
Fordi vi ofte er de sidste til selv at indse det.
Gå til din chef, og fortæl, at du er voldsomt presset lige nu, og har brug for at blivet skånet lidt i en periode. Det er der mange chefer, der vil lytte til, fordi de ikke er interesserede i en sygemelding, og fordi de rent faktisk også bekymrer sig om andre mennesker.
Og fortæl så bagefter dine kolleger det samme.
Put ikke med det.
Det er ingen skam i en periode at have brug for at skrue ned.
Og slet ikke, når overgangsalderens hormonkaos huserer i din krop.
Sæt dig også på dine hænder, når der skal fordeles opgaver, så de ikke ryger i vejret, mens du udbryder: “Den tager jeg.”
Din familie
Fortæl din familie, hvordan du har det.
Du behøver jo ikke involvere dine børn i eventuelle voldsomme blødninger tørre slimhinder og måske manglende sexlyst. Det kan du gemme til din mand eller kæreste.
Men fortæl, at du lige nu er i en fase i livet (lidt som puberteten, blot den anden vej), hvor der er kaos inden i, og hvor du har mindre overskud, og bliver hurtigere træt.
Og at det er derfor, du oftere er så urimelig sur og opfarende. Hvis det er tilfældet.
Tal med dine børn om, hvilke opgaver de selv kan tage.
For eksempel:
- Smøre egne madpakker
- Cykle i skole
- Lave mad
- ______________________ [Fyld selv mere på]
Det vil børn som regel gerne. De vil gerne hjælpe, når de forstår hvorfor. Men ikke hvis det bliver forlangt med sure miner.
Snak også med din mand eller kæreste, om hvordan han kan hjælpe og støtte i en periode. Og tal også rigtig gerne om alt det svære som for eksempel manglende sexlyst, tristhed eller hvad du nu går og tumler med.
En hormontest
“Jeg kan godt klare det”, hører jeg mange kvinder sige.
Med sammenbidte tænder og spændte baller for at holde på det hele. Fordi vi ofte er bange for, at det hele ramler, hvis vi giver slip.
Det er netop her, en hormontest kan være den øjenåbner, der skal til. Fordi testen helt konkret viser, hvor mange stresshormoner, der er i din krop.
Og så bliver det så meget nemmere at tage situationen mere alvorligt, når man nu har det sort op hvidt.
Og vær så klar over …
At det tager tid at komme tilbage til en følelse af overskud og energi. Især hvis du har været langt oppe i det røde felt.
Fordi …
Du skal først hele og genopbygge din krop, før du begynder igen at føle overskud af energi.
Og her er det yderst vigtigt, at du mærker efter, og ikke med det samme bruger al den energi, der dukker frem.
Sørge for altid at have ekstra energi i reservetanken.
Pas godt på dig selv derude.