fbpx
skip to Main Content

Har du østrogendominans? Den mest almindelige ubalance i overgangsalderen.

Østrogendominans er den mest almindelige ubalance i overgangsalderen. Alligevel tror langt de fleste kvinder, at deres østrogen falder, når de kommer i overgangsalderen. Og at det er østrogenmangel, der giver alle de ubehagelige symptomer.

Det er bare ikke rigtigt.

Sandheden er, at vores østrogenniveau som regel først bliver meget lavt, når vi har haft den allersidste menstruation, har nået menopausen.

Indtil da er der langt større sandsynlighed for, at du har et højere niveau af østrogen i overgangsalderen. Østrogendominans hedder det. Det vil sige, at du har alt for meget østrogen i forhold til hormonet progesteron, som er en nødvendig og vigtig modspiller til østrogen.

Denne ubalance i dit hormonsystem er årsagen til de fleste og værste af dine symptomer i overgangsalderen.

Og nogle kvinder kommer desværre til at døje med østrogendominans i helt op til 10 år, fordi det kan begynde så tidligt som i midten af 30’erne.

Kvindeforsker punkterer myten om lavt østrogen i overgangsalderen

Canadiske Jerilynn Prior er blevet en af mine helte, fordi hun er én af de få, der virkelig tager kvinder og deres oplevelser i overgangsalderen alvorligt.

Hun er endokrinolog med speciale i kvinders hormonelle helbred. Men hun er også en kvinde, der selv har gået gennem en voldsom svær overgangsalder. Så hun ved, hvad hun taler om.

Da hun begyndte at opleve symptomer som migræne, ømme bryster og en konstant glubende sult, kunne hun ikke forstå det. For hun havde jo lært, at kvinder fik et lavere niveau af østrogen, når de kom i overgangsalderen. Men hun følte i stedet, at hendes østrogen var skyhøjt.

Derfor satte hun sig for at finde ud af, hvordan hormonerne rent faktisk forandrer sig i overgangsalderen.

Hun dykkede ned i forskningen og de målinger, der var på området.

Og fandt gode beviser for, at østrogen bliver højere og meget svingende i overgangsalderen, samtidig med at hormonet progesteron ofte bliver lavt.

Og at det var årsagen til hendes mange ubehagelige symptomer.

Symptomer på østrogendominans

Østrogendominans kan give en lang række symptomer, som er mere eller mindre kraftige for den enkelte kvinde.

  • Ømme, knudrede og større bryster
  • Kraftige og/eller uregelmæssige menstruationer
  • Mindre sexlyst
  • Træthed
  • Humørsvingninger
  • Nervøsitet og depression
  • Irritation
  • Væskeophobninger
  • PMS
  • Oppustethed
  • Hovedpine eller migræne
  • Led- og muskelsmerter
  • Allergier og/eller astma
  • Autoimmune sygdomme
  • Problemer med blodsukkeret
  • Problemer med fordøjelsen
  • Cyster og fibromer
  • Problemer med galdeblæren
  • Hårtab
  • Vægtøgning
  • Stofskifteproblemer
  • Større kræftrisiko

Har du flere af disse symptomer, er der større sandsynlighed for, at du har for meget østrogen og for lidt progesteron end omvendt.

Derfor får du østrogendominans og progesteronmangel

Når du er yngre og fertil – og hvis du har en sund og regelmæssig cyklus – sørger dine ægløsninger for, at du danner rigeligt progesteron.

Progesteron er især vigtigt, fordi det lægger en dæmper på dit østrogen, som skruer op for blandt andet cellevækst, celledeling og immunforsvaret. Og en af progesterons vigtige opgaver er at bremse dit østrogens virkning, så det ikke bliver for voldsomt, og løber løbsk. Hvis det sker, får du en større risiko for kræft og et overaktivt immunforsvar.

Når du kommer i overgangsalderen, begynder du at få enkelte menstrutioner uden ægløsninger. Da størstedelen af dit progesteron bliver dannet i hinden, der er omkring ægget, betyder en manglende ægløsninger, at der ikke bliver dannet så meget progesteron.

Det giver en ubalance mellem dit østrogen og progesteron. Og det er oftest den ubalance, der giver de værste symptomer i overgangsalderen. Når først dit østrogen falder og bliver jævnt lavt, vil de mest ubehagelige symptomer forsvinde. Desværre kan det tage adskillige år for en del kvinder, før der igen kommer mere balance i hormonsystemet.

Men der er også andre årsager i vores moderne verden, der spiller ind. Det er især:

  • Overvægt, som får din krop til at danne mere østrogen.
  • Stress, som tærer på dit progesteron.
  • Hormonforstyrrende stoffer, der virker ligesom dit eget østrogen i din krop.

8 måder at mindske østrogendominans

Der er flere ting, du selv kan gøre for at sænke din østrogendominans.

1. Spis næringsrig mad

Der er ikke længere plads til så mange tomme kalorier, fordi du har særlig brug for flere næringsstoffer til at kunne danne dine hormoner, og mindske den fysiske stress, der ofte opstår i overgangsalderen som følge af det hormonelle kaos.

2. Spis mange grøntsager – især kål

Grøntsager indeholder vigtige stoffer, der sænker den inflammation, som vi har større tendens til at få i overgangsalderen. En inflammation, som skaber fysiske stress, og tærer på din krops ressourcer.

Især er kål vigtigt, fordi det indeholder særlige stoffer, som er gode til at hjælpe med at omdanne dine østrogener til mindre skadelige former for østrogener.

3. Spis fiberrigt

Det er vigtigt, at du spiser mange fibre, fordi ‘gammelt og brugt’ østrogen bliver udskilt sammen med kostfibre gennem din afføring.

4. Undgå forstoppelse

Sørg for at bevæge dig dagligt, slappe af og drikke rigeligt med væske, så du ikke får forstoppelse. Hvis dit østrogen bliver for længe i tarmene, kan det blive optaget i din krop igen.

5. Tab overvægt

Fedtceller danner østrogen, og jo flere fedtdepoter, du har på kroppen, desto højere niveau af østrogen får du.

6. Styrk din lever

Omdannelsen af dine østrogener til uskadelige østrogener foregår i din lever. Hvis din lever har travlt med at udskille giftstoffer, alkohol, medicin, koffein og hormonforstyrrende stoffer, så virker den ikke så effektiv i forhold til at omdanne dine østrogener.

7. Sænk dine stresshormoner

I overgangsalderen er din krop meget mere sårbar overfor stress – både fysisk og psykisk stress. Derfor er det vigtigt, at du sænker dit stressniveau, og skrue ned for aktivitetsniveauet. Og meget gerne dagligt laver afslapningsøvelser, yoga eller lignende.

8. Brug bioidentisk progesteron

Bioidentiske progesteron er magen til det progesteron, din krop selv danner. Derfor kan det afhjælpe den mangel på progesteron, som er med til at give østrogendominans.

Hvis du har for lidt progesteron, får du flere og værre symptomer end nødvendigt.

Derfor oplever mange kvinde en fantastisk lettelse, når de begynder på progesteron. Det kan være en genvej i de værste år, hvor du døjer med mange og ubehagelige symptomer.

Progesteron bliver også kaldt for feel-good-hormonet, fordi det virker beroligende og beskyttende. Ved for lidt progesteron har kvinder tit en følelse af at være i underskud. I underskud med for eksempel tid, humør, evner, energi og selvsikkerhed. Mens en kvinde, der har rigeligt med progesteron, føler sig i dejligt roligt overskud, og at hun sagtens kan klare sin hverdag og daglige gøremål.

Som vejleder i NHT Naturlig Hormonterapi® hjælper jeg kvinder med at få balance i hormonerne, så overgangsalderen bliver nemmere.

Måske er det noget for dig?

Især hvis du føler, dine symptomer gør det svært for dig at fungere i din hverdag – og nyde dit liv. Eller hvis du bare ikke længere orker vente på, at overgangsalderen går over.

Læs mere om Naturlig Hormonterapi her >

Få en kort samtale med mig:

Hvis du har brug for en kort samtale (15 min.) for at få afklaret om et forløb i Naturlig Hormonterapi er det helt rigtige for dig, så skriv til mig på helle@hellelonejensen.dk.

This Post Has 0 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top