Tristhed og angst i overgangsalderen – derfor er det værst først på dagen

Uncategorized

Tristhed og angst i overgangsalderen - derfor kan det være værst først på dagen

Tristhed og angst i overgangsalderen kan ofte være værst først på dagen. Oplever du også at være mere trist, nervøs og angst om morgenen og formiddagen? Mere ophidset, sortsynet eller urolig? Og selvom du gør, alt hvad du kan for at tage dig sammen, er det så godt som umuligt?

Det er formodentlig ikke noget, du blot bilder dig ind.

Her får du en mulig årsag til, at du føler mere tristhed og angst først på dagen.

Humørændringer i overgangsalderen

Adskillige kvinder oplever at blive ramt på humøret i overgangsalderen. Ofte til stor overraskelse, fordi de er fuldstændig uforberedt på, at overgangsalderen kan påvirke følelserne i så høj en grad.

En lang række af følelser bliver ofte mere udtalte og konstante i overgangsalderen end tidligere - eller de svinger op og ned i takt med din cyklus eller andre hormonelle ændringer i overgangsalderen.

Det er følelser som:

Sårbarhed
Tristhed - eller ligefrem en reel depression
Håbløshed
Bekymring
Angst
Nervøsitet
Tab af kontrol
Overvældethed
Usikkerhed
Vrede

Men hvorfor er det, at disse følelser fylder mest om morgenen?

Jo, det handler om KOR.

Og nej, KOR har intet med sang at gøre.

KOR står for kortisol-opvågningsrespons, hvilket blot betyder, at dit stresshormon kortisol stiger markant, lige efter du er vågnet om morgenen.

Når du vågner stiger dit stresshormon kortisol automatisk

I det øjeblik du slår øjnene op om morgenen, og lys strømmer ind i dine øjne, begynder dit stresshormon kortisol at stige. Kortisol-opvågningsrespons (KOR) kalder man det. Det er en automatisk og naturlig ting, der sker helt af sig selv, uden at du bliver udsat for nogen som helst stressfaktor. Normalt stiger kortisol med omkring 50 procent i de første 30-60 minutter efter, du er vågnet. Herefter falder dit kortisol gradvist i løbet af dagen. Sådan er det i hvert fald, hvis du har en normal, sund og velfungerende døgnrytme.

Derfor stiger stresshormonet kortisol så voldsomt ved opvågningen

Man ved ikke helt præcis, hvorfor denne naturlige og indbyggede stigning i kortisol er så voldsom ved opvågningen. Måske skyldes det vores evne til at kunne overleve. Når du vågner om morgenen, skal du være parat og årvågen - være parat til at bevæge dig hurtigt, hvis en fare truer dig.

Når du vågner og får lys ind i øjnene, sender din hjerne straks et signal til dine binyrer: “Okay, nu skal vi i gang. Send straks en masse kortisol ud i kroppen.”

Det får dig til at gå fra blot at være vågen til at være årvågen, opmærksom og nærværende.

Når du åbner øjnene er du vågen, men det tager som regel 20-30 minutter, før du er fuldstændig klar til dagen. Og hvis det ikke sker hurtigt nok, eller det sker for hurtigt, eller mængden af kortisol er alt for høj, så kan du ende med en del symptomer.

Hvordan er dine første 30-60 minutter, efter du er vågnet?

Er du i stand til at gå fra blot at være vågen til at være fuldstændig årvågen og opmærksom?
Kan du nemt komme ud af sengen?
Eller er du uendelig træt og udmattet og føler, at det er næsten umuligt at komme ud af sengen?
Skal du straks have en kop kaffe eller anden stimulans for overhovedet at kunne komme gennem morgenen?
Er du nervøs, bekymret, trist eller angst?
Mærker du uro, eller bliver du nemt ophidset og vred?
Er du 'oppe at køre' og stresser rundt allerede fra morgenstunden?

Når stigningen af kortisol om morgenen ikke fungerer, som den skal

Stigningen i kortisol er en fuldstændig naturlig ting, men hvis der kommer knas i kommunikation mellem din hjerne og dine binyrer, så kan du få en alt for høj stigning eller en alt for lav stigning. Og både en for høj og for lav stigning giver problemer.

1. Hvis du har for lav stigning af kortisol om morgenen

Hvis du vågner og har en lav stigning af kortisol - eller endda et fald - så vil du for eksempel:

Føle dig uendelig træt.
Have lavt blodsukker og føle dig drænet for fysisk energi samt måske ryste.
Føle sult allerede når du vågner.
Først føle dig normal efter to til tre timer - og adskillige kopper kaffe.

Med andre ord:

Du uendelig svært ved at komme ud af sengen, trykker gentagne gange på ‘snooze-knappen’ og kan have brug for store mængder kaffe for at komme bare nogenlunde i gang. Og du føler dig ikke normal før ved 10-11-tiden.

Hvis du kæmper for at komme i gang om morgenen, så er din stigning af kortisol formodentligt for lav.

Ved en lav KOR får du nemmere problemer med dit helbred, og du vil ofte have problemer allerede fra morgenstunden. Hvis din KOR er lav, har du sandsynligvis mere inflammation i kroppen om morgenen end andre. Du kan derfor - udover humørproblemer - eventuelt også døje med migræne, ledsmerter, mavepine og dårlig hukommelse i de første timer af dagen.

Når du har weekend eller tager på ferie, så kollapser du måske totalt og mærker et uendeligt stort behov for at sove og hvile, slappe af og lave absolut ingenting. Du læser, tager en lur, slapper af - og tager en lur igen. Og først efter nogle dage begynder du at føle dig mere veltilpas og mere energifuld.

Du er særligt udsat for at få denne lave stigning i din kortisol-opvågningsrespons, hvis du:

Har søvnapnø.
Vågner ofte om natten.
Har søvnmangel.
Trækker vejret gennem munden.
Snorker.

2. Hvis du har for høj stigning af kortisol om morgenen

Du springer ud af sengen og er straks lidt ‘oppe at køre’. Stresser rundt og forsøger at få styr på det hele. Familien og dig selv - samtidig med at du også lige svarer på sms’er eller mails. Du kommer måske hurtigt i konflikt med dine børn, mand - snerrer og råber ad familien - og har absolut ingen tålmodighed. Det hele kan være lidt kaotisk, og du føler dig måske urolig, nervøs eller angst. Muligvis fulgt af hjertebanken. Kort sagt: din krop summer af stresshormoner om morgenen.

Når du holder ferie, tager det dig flere dage at falde helt ned og slappe af. Måske lykkes det endda aldrig at komme så meget ned i gear, at du slapper helt af.

Hvis det er dig, så er din KOR formodentlig for høj.

Når dit kortisol stiger så voldsomt, påvirker det dit humør. Det gør dig mere nervøs og angst eller fremkalder måske ligefrem et panikanfald. Du kan føle dig overvagtsom og utryg, men den høje stigning kan også føre til tristhed og bekymring.

Bedre bliver det ikke, hvis du generelt er stresset, for så vil dit kortisol allerede inden morgenstigningen være højere end normalt.

Hvis du har en højere og mere voldsom stigning af kortisol om morgenen end gennemsnittet, så er risikoen for morgendepression betydeligt større. Årsagen er, at kortisol sænker dit serotonin - også kaldet for lykkehormonet.

Faktorer der påvirker din morgenstigning af kortisol

Din KOR bliver påvirket af mange forskellig ting:

Dit køn: Kvinder har typisk højere KOR end mænd.
Din alder: Ældre kan have en lavere KOR.
Ugedag: KOR er ofte højere på hverdage end i weekenden og ferier.
Det generelle stressniveau: Et kronisk højt stressniveau giver en høj stigning i kortisol ved opvågning.
Opvågningstidspunktet: Tidlig opvågning er ofte forbundet med en højere KOR.
Sæson: Muligvis påvirker årstiderne også KOR.
Helbredstilstand: Et generelt godt helbred er forbundet med en højere KOR.
Dårlig søvn: Søvnproblemer eventuelt fremkaldt af søvnapnø, snorken eller vejrtrækning gennem munden påvirker stigningen af kortisol.
Infektion: Infektioner har også en effekt på KOR.
Indendørslys: En undersøgelse har vist at KOR faldt, hvis man om dagen opholder sig i rum oplyst af lysstofrør.
Medicin: Noget medicin kan sænke KOR (eksempelvis næsespray, kortisolcreme, ADD-medicin).
Ægløsning:KOR kan være højere ved ægløsning. Hvilket er en hormonel tilstand, som kvinder i overgangsalderen kan ‘sidde fast i’ og dermed mere eller mindre konstant have symptomer.
Hovedtraumer: For eksempel piskesmæld, hjernerystelse eller blot at have slået hovedet.

Kort sagt, så bliver din KOR påvirket af din generelle helbredstilstand, din levevis og dit nervesystems måde at opleve og håndtere stress.

Hvad kan du selv gøre?

Stigningen i kortisol ved opvågning om morgenen er en helt naturlig og nødvendig ting. Det bliver først et problem, hvis din stigning er for høj eller for lav. Det giver ikke blot flere symptomer, men er også en belastning for dit helbred.

I overgangsalderen er du mere udsat for at få en ubalance i din KOR, fordi de hormonelle forandringer påvirker dit hormonsystem og mange andre vigtige funktioner i din krop, blandt andet dit nervesystem og dit niveau af stresshormoner.

Dette kan du gøre for at få en mere velreguleret stigning af kortisol om morgenen:

Sænk dit aktivitetsniveau, hvis du har en travl hverdag med mange opgaver og gøremål. Kan du vælge noget fra? Kan du få familien eller andre til at hjælpe?
Plej dit nervesystem med ting der giver dig dyb ro, glæde og velbehag. (Jo, du må gerne prioritere dig selv).
Støt gerne op med kosttilskud, som virker regulerende på din krops stresssystem. Det kan eksempelvis være magnesium, B-vitaminer samt urter som ashwagandha, rosenrod eller schisandra,
Træk gardinerne fra straks du vågner og ophold dig tæt på et vindue.
Vær udendørs i dagslys tidligt om morgenen.
Kom ud i lys, frisk luft og naturen så meget som muligt. Det heler og beroligere nervesystemet.
Træn moderat. Raske gåture er også fint.
Find ud af, om du snorker, sover med åben mund eller har søvnapnø. Ved snorken og åben mund om natten kan du sætte blødt tape (englehud) hen over munden.

Hvis du oplever, at du er mere trist og depressiv om morgenen:

En for høj stigning i kortisol ved opvågningen kan give øget tristhed og depression, fordi kortisolen sænker dit lykkehormon serotonin. Du øger dit serotonin ved blandt andet at:

Tage et tilskud tryptofan på tom mave. Tryptofan er med til at danne serotonin.
Spise et måltid med kulhydrater, fordi kulhydrater transportere tryptofan ind i din hjerne, så du kan danne mere serotonin.

Få e-bogen

Forstå din overgangsalder

Koster kun din mail

Du får også frit abonnement på mit nyhedsbrev med nyttig viden samt gode tilbud. Kan du ikke bruge al den hjælp, kan du til enhver tid afmelde med ét klik.