Døjer du med hedeture, og vil du gerne af med dem? Så få hjælp i denne artikel.

Når du har læst artiklen, så vil du være så meget klogere på:

• Hvorfor du har hedeture.
• Hvad du kan gøre for at slippe af med dem.
• Hvad de dybereliggende årsager er.
• Hvordan du kan løse problemet helt nede ved roden af årsagen.

Du kommer til at forstå, hvordan din hjerne, dit nervesystem og dit hormonsystem arbejder sammen – og hvilken betydning det har for dine hedeture.

1. Sådan påvirker stress dine hedeture

Hedeture hænger i høj grad sammen med stress. Med stress er ikke blot at du har meget mere om ørerne, end du kan nå.

3 former for stress:

• Kemisk stress
• Fysisk stress
• Psykisk stress

Kemiske stress
Kommer fra giftstoffer i maden og fra vores omgivelser, men også fra antibiotika, medicin og vacciner med tungmetaller. Og lige gyldigt hvad du mener om vacciner, så er de tungmetaller, der bliver sprøjtet ind i kroppen i en vaccine en forgiftning med tungmetal.

Fysisk stress
Kommer fra fysiske skader i kroppen enten opstået som følge af pludselige uheld eller længere tids for hård belastning af kroppen, som fx musearm eller hård træning. Det kan også være en kronisk tilstand af inflammation. Det er vi meget sårbare overfor i overgangsalderen.

Har du ondt i dine led, så er det et sikkert tegn på inflammation.

Psykisk stress
Kommer fra stressfaktorer i dagligdagen på jobbet og i familien. Eller når der opstår store følelsesmæssige kriser som fx sygdom hos de nærmeste eller ved skilsmisse.

Hvis du reducerer de her tre typer af stress, så vil du kunne slippe af med dine hedeture eller i hvert fald få meget, meget færre hedeture.

Dit nervesystem

Dit nervesystem er utrolig vigtigt, for det styrer alle funktioner i kroppen.

Der er to slags nervesystemer. Det sympatiske, som er det der bliver aktiveret, når din krop oplever stress. Kæmp-og-flygt-nervesystemet kalder vi det også. Det er designet til, at du skal overleve, og derfor lukker det ned for en masse af kroppens funktioner. Funktioner, som der ikke lige er brug for i en overlevelses- eller krisetilstand. Det kan din krop godt klare i kortere tid og i enkeltstående situationer, men ikke ofte og længe. Det giver kronisk stress, og din krop vil ikke længere kunne hele og regenererer sig selv optimalt. Når det sympatiske nervesystem bliver aktiveret danner din krop stresshormoner i store mængder.

Det andet nervesystem er det parasympatiske, som er det beroligende nervesystem.

Der skal være en balance mellem de to nervesystemer, for at din krop kan genopbygge og reparere sig selv. Men problemet er, at vi er alt for gode til at stimulere det sympatiske nervesystem og bruge alt for lidt tid på at stimulere det parasympatiske og beroligende nervesystem.

Samtidig bliver det ikke bedre af, at vi i overgangsalderen i forvejen har en del fysisk stress i kroppen på grund af alle de ændringer der sker i hormonsystemet.

Det her sker i din krop under stress

Så snart der er en stressfaktor på spil, så går kroppens geniale overlevelsessystem i gang. Det begynder oppe i hjernen i hypothalamus. Hypothalamus er en vigtig kirtel i dinhjerne, for det er gennem den, at dit nervesystem kommunikerer med hormonsystemet.

Den er kontrolcentret i din krop, og modtager besked om, hvad der foregår rundt omkring i  din krop. Den tager bestik af situationen, og sender så besked videre om, hvad der er brug for at din krop gør. Hvad organer skal gå i gang med at producere eller udføre.

Når hypothalamus opdager, at der er fare på færde eller at en skade er opstået, så sender den besked til hypofysen. Hypofysen sidder i hjernen lige under hypothalamus. Fra hypofysen går der så besked ned til dine binyrer, om at de skal danne nogle flere stresshormoner. Det sætter gang i dit sympatiske nervesystem og det kan resultere i nogle gevaldig hedeture lige nu og her Men det kan også på længere sigt påvirke antallet og styrken af dine hedeture.

Samtidig bliver der via hypofysen sendt besked til din skjoldbruskkirtel om, at den ikke skal danne så mange stofskiftehormoner.

Alt sammen en overlevelsesmekanisme, som er god i en presset eller  livstruende situation, fordi det gør dig bedre til at håndtere situationen. Men når det bliver til kronisk stress, er det ikke så godt.

2. Sådan påvirker lavt blodsukker dine hedeture

I overgangsalderen er din krop i forvejen presset på grund af alle de fysiske ændringer, der sker i hormonsystemet. Og den virkning som det har på alle andre organer og kropsfunktioner. Derfor kommer din krop hurtigt til at overreagere, når du får for lavt blodsukker. I stedet for at du blot føler sult eller lyst til noget sødt, så sender kroppen et endnu kraftigere signal. I stedet for blot at sige ‘spis noget’, så overreagerer dit system og skyller en hedetur ind over dig. Måske også med hjertebanken, nervøsitet, angst eller et ualmindeligt gnavent humør, hvor du hurtigt bliver meget, meget irriteret og bider hovedet af dem omkring dig.

Hvis du, når dit blodsukker bliver lavt, kaster dig over hurtige kulhydrater som en løsning, så vil du oftest få det bedre – i et kort stykke tid i hvert fald. Men din krop registrerer straks, at blodsukkeret nu er alt for højt og sætter alt ind for at sænke det igen. Din bugspytkirtel udskiller store mængder insulin, som skal transporterer sukkeret hen til de organer, hvor det skal bruges. Resultatet af de store mængder insulin er, at dit blodsukker atter bliver lavt – og du kan starte forfra.

Et sådan rutsjebane-blodsukker, der hele tiden stiger og falder voldsomt er virkelig noget, der kan fremkalde hedeture.

Er sukker og stivelse dine triggere til hedeture?

Måske er du en af de kvinder, der med det samme du har spist noget sødt, får en hedetur. Og måske har alkohol samme virkning på dig, fordi det bliver omdannet til sukker i blodet.

Det er lidt forskelligt, hvor meget og hvordan vi kvinder bliver påvirket af blodsukkeret. Det afhænger i høj grad af, hvor godt andre funktioner i kroppen virker.

Så hvis sukker eller stivelse er dine triggere, er det vigtigt, at du får gjort dit blodsukker mere stabilt. Og selvom det ikke fremkalder hedeture hos dig, så er det alligevel vigtigt med et stabilt blodsukker, netop fordi vi er meget mere sårbare i den her alder. Et stabilt blodsukker vil lægge et mindre pres på din krop.

3. Sådan påvirker dit stofskifte dine hedeture

Dit stofskifte og din skjoldbruskkirtel arbejder tæt sammen med dine kirtler i hjernen – hypothalamus og hypofysen, som blandt andet styrer din appetit, din søvn, hormonerne i kroppen samt din krops temperatur.

Mange kvinder får enten et højere eller et lavere stofskifte i overgangsalderen, og derfor er det vigtigt at gøre alt for at styrke stofskiftet.

Hvordan det hele hænger sammen er en lidt lang kæde: Når der sker ændringer i dine niveauer af kønshormoner, så påvirker det din skjoldbruskkirtel, dine binyrer og din hypofyse. Men også bugspytkirtlen, som er det organ, der udskiller insulin, og som derfor spiller en vigtig rolle i at stabilisere dit blodsukker.

Stofskiftet er også yderligere presset i vores moderne verden, fordi kemikalier som klor, brom og flour forstyrrer dannelsen af dine stofskiftehormoner. Der er fx klor i rengøringsmidler, blegemiddel og i svømmehallen. Brom er i elektronik og møbler i form af brandhæmere. Og flour er blandt andet i vandafvisende materialer som bagepapir, muffinsforme, pizzabakker og regntøj.

Sådan kan du ændre dine hedeture

Dit blodsukker, dit stofskifte og din stress hænger tæt sammen med dine hedeture. Få styr på de tre ting, og du vil gøre noget fantastisk godt for din krop. Ikke blot for dine hedeture, men også for din krops generelle sundhed. Og du vil sikkert også kunne mærke en forskel på mange andre af dine symptomer.

Hvis du ønsker at arbejde i dybden med årsagerne og ikke blot finde en hurtig overfladisk løsning, så skal du:

• Styrke dit stofskifte
• Stabilisere dit blodsukker
• Sænke alle former for stress i din krop